
Har du vundet i "Skattelotteriet"? Denne dag kan du få dine penge tilbage fra årsopgørelsen 2024

LÆS OGSÅ: Denne dag kan du se din årsopgørelse før tid
Der skal mere tålmodighed til i år, hvis du ser frem til at få overskydende skat tilbage.
Fredag ventes årsopgørelsen at blive frigivet. Men hvor pengene sidste år begynde at rulle ind på danskernes konti fredag 12. april, skal vi i år to uger længere frem, nemlig til 25. april.
Forsinkelsen skyldes, at der er opstået flere fejl i forbindelse med beregningen af de nye boligskatter.
Men hvis regnestykket fra sidste år gentager sig, kan flere millioner danskere - fire ud af fem - se frem til en kærkommen indsprøjtning på kontoen.
Dengang udbetalte Skattestyrelsen hele 25,7 milliarder kroner i overskydende skat - eller hvad der i gennemsnit svarer til omkring 6600 kroner pr. skatteyder.
Selvom din årsopgørelse "går i plus", er der dårligt nyt til dem, som har gæld til det offentlige. For her bliver der ingen glædelig overraskelse.
Den overskydende skat går i stedet direkte til at betale gælden, før du ser en krone. Der kan også være andre årsager til, at man ikke får sine penge 25. april.
Sidste år måtte godt 700.000 borgere til lommerne, efter de havde tjekket årsopgørelsen. De havde betalt for lidt i skat og måtte hoste op med i alt 6,7 milliarder kroner i restskat.
