Dine penge6 timer siden

Skatteguiden åbner for smugkig: Nu kan du tjekke årsopgørelsen

Hos Skatteguiden kan du allerede tirsdag få et smugkig på årsopgørelsen, der først er tilgængelig hos Skattestyrelsen til marts
Tirsdag har Skatteguiden åbnet for deres "tidlige årsopgørelse".
Tirsdag har Skatteguiden åbnet for deres "tidlige årsopgørelse".
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

24. marts kan danskerne tjekke, hvorvidt de skal have penge tilbage i Skat eller et rap over nallerne.

Men allerede nu kan du få et smugkig på din årsopgørelse på appen Skatteguiden, der har åbnet op for deres "tidlige årsopgørelse".

Det skriver tjenesten, der er kendt fra "Løvens Hule", i en pressemeddelelse.

Det skal dog siges, at den tidlige årsopgørelse er et estimat, og Skatteguiden tager afsæt i brugerens skatteinformationer til udregningen.

I 2024 kiggede over 400.000 danskere på estimatet af deres årsopgørelse.

Ifølge Skatteguiden stod hver fjerde dansker til at få skattesmæk, da årsopgørelsen udkom sidste år. Her skulle de i gennemsnit betale 7.513 kr. tilbage i skat.

I appen er det dog muligt at se, hvorvidt man kan forbedre resultatet med forskellige fradrag.

Skatteguiden var med i "Løvens Hule" i 2022. Her investerede daværende løve Jesper Buch 1.5 millioner kroner for 12,5 procent af virksomheden.

Sponsoreret indhold