Divya Das og Kim Bildsøe: Flytter sammen i London
Hvis DR’s London-korrespondent Kim Bildsøe Lassen taler i søvne, får Divya Das muligvis en god idé til næste dags indslag på TV2.
For den 39-årige tidligere vejrvært og nyhedsoplæser flyttede den 1. september officielt ind hos sin 54-årige kæreste i London. Parret bor i et rækkehus med fire soveværelser i den mondæne bydel Kensington/Chelsea.
De konkurrende nyhedsjægere deler nu både bidet, kamin og tagterrasse i deres fælles hjem, som ligger i en stille brostensbelagt gade.
Udenrigskorrespondenternes hjem er vild lukus og bestemt ikke noget, alle har råd til. Senest blev det sat til salg for 21,5 mio. kr. og på deleboligportalen Airbnb lejes et tilsvarende rækkehus ud for 80.000 kr. om måneden.
Allerede i 2010 skrev SE og HØR, at Divya Das og Kim Bildsøe havde et godt øje til hinanden.
Artiklen fortsætter under billedet af parrets ejendom i London...
Divya Das og Kim Bildsøe holdt forholdet skjult
Det er helt tilbage i 2012, at SE og HØR for første gang kunne skrive om Divya Das og Kim Bildsøe, som værende et par.
Det skete kort tid efter, at Kim Bildsøe havde forladt sin kone. Her fangede SE og HØR parret, da de forlod hans Frederiksberg-lejlighed en morgen. Afsløringen af det nye kærestepar i showbusiness var kulminationen på mange års rygter omkring deres forhold til hinanden.
Der skulle dog gå en del år, før parret stod rigtigt frem som kærester.
- Han er min date. Vi er kærester. Det har der vist også været skrevet en del om, sagde Divya Das, da hun ankom sammen med Kim til BILLED-BLADETs TV-Guld i 2015. Altså tre år efter, at parret første gang blev spottet sammen i en romantisk sammenhæng.
Efter Kim Bildsøe flyttede til London sidste år, har Divya brugt halvdelen af sin tid i London, og den anden halvdel af tiden i Danmark, hvor hun har passet sit job hos TV 2 Nyhederne.
Divya Das og Kim Bildsøe er ikke gift
Selvom Divya og Kim har været sammen i en del år efterhånden, så har parret endnu ikke besluttet sig for at blive gift, ligesom der heller ikke har været familieforøgelse på programmet.
Før Kim Bildsøe var Divya gift til anden side. Det ægteskab varede to år, og blev afsluttet i 2006. Selvom der allerede i 2006 var rygter om, at Divya og Kim Bildsøe skulle have noget kørende, så var det først i 2012, at Kim blev skilt fra sin første kone, Lone, som han har to børn med.