
DMI: Her kommer solen tilbage
Tirsdag eftermiddag opdaterede DMI sin "lange vejrudsigt", der gælder indtil 5. september.
Og den er - helt som vejret for tiden - en blandet fornøjelse. For drømmer du om sommer og sol for fuldt blus, kommer du til at vente.
Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Lavtryk afløser lavtryk
Der er nemlig, som meteorologerne skriver, "en længere periode i gang med ustadigt, mere vådt og køligere vejr."
Vi kan dog opleve enkelte bedre dage de kommende uger med temperaturer på op til 25 grader.
Men det hele bliver altså krydret med lavtryk, som kan afløses af andre lavtryk.
Sensommer på vej
DMI har heldigvis et godt bud på, hvornår sol og varme igen får bedre fat.
Det lyder, at vi skal hen i den sidste del af august, hvor en ægte sensommer kan sætte ind.
Du finder hele udsigten her.