Mindst fem personer er blevet dræbt, og omkring 1000 hjem ødelagt, efter at et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,9 har ramt den nordlige del af Papua Ny Guinea søndag morgen lokal tid.
Det oplyser myndigheder ifølge AFP.
Samtidig er redningshold på vej til det nordlige Papua Ny Guinea.
- Indtil videre er omkring 1000 hjem gået tabt, siger Allan Bird, der er guvernør i provinsen Østsepik.
Han siger, at redningshold fortsat er i gang med at vurdere, hvor stor skaden er.