DR-chef står frem: Jeg var for fuld
En chef er stoppet hos DR efter grænseoverskridende adfærd. Og den chef er Jakob Sloma Damsholt.
Han står selv frem og fortæller på sin Facebook-profil i et åbent opslag, hvad der er sket, siden han stopper i DR.
- Jeg har i dag valg at sige mit job op som jeres chef. Tidligt i morges blev jeg gjort bekendt med, at DR har indledt en sag om, at jeg har overtrådt DR’s adfærdskodeks. Det har jeg desværre gjort, og jeg tager det fulde ansvar for hvad der er sket, og giver hermed jer alle min uforbeholdne undskyldning.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
DR udsendte onsdag eftermiddag en pressemeddelelse om, at en unavngiven chef selv havde valgt at opsige sin stilling, efter han havde fået at vide, at der var indledt en personalesag mod ham, da han har overtrådt DR's kodeks for god adfærd.
HAr et alkohol-problem
DR selv kommer ikke nærmere detaljerne for sagen. Der gør den tidligere DR-chef, der havde ansvaret for programmer som P1 "Debatten" og "Detektor" derimod:
- Baggrunden er en episode, hvor jeg har været så fuld, at jeg mistede mig selv og min dømmekraft. Jeg har i den situation opført mig grænseoverskridende og hverken levet op til DR’s adfærdskodeks eller mine egne værdier for, hvordan man er menneske og chef.
- Jeg har i umiddelbar forlængelse af episoden erkendt, at jeg har et problem med alkohol og er derfor begyndt i behandling, så jeg kan være sikker på, at det ikke sker igen.
- Jeg forstår til fulde, at DR’s ledelse har taget sagen op, og jeg har taget det fulde ansvar og sagt min stilling op i dag. Jeg er meget ked af det der er sket, og vil gerne gentage min oprigtige undskyldning, skriver han.
Maria Rørbye Rønn, generalsektrær i DR, udtrykte i pressemeddelelsen om DR-chefens opsigelse, at hun er ked af, nogen har oplevet krænkende adfærd.