Nyheder6. september 2022

DR-vært bekræfter: "Detektor" lukker

Adina Ren, der er vært på "Detektor", bekræfter at programmet lukker
DR-byen
 Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Den store fyringsrunde i DR har nu fået konsekvenser.

Programmet "Detektor" lukker efter 11 år på sendefladen i DR.

Det bekræfter programmets vært Adina Ren i et Twitter-opslag, hvor hun ikke just bifalder DR's beslutning om at lukke programmet.

"Katastrofal beslutning. DR lukker "Detektor", fordi “danskerne godt ved, der findes fake news, og der skal bruges penge på udvikling af podcast”," skriver værten.

Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget …

"Det er en fucking joke," slutter hun opslaget af.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra DR's presseafdeling, der "oplyser, at de hverken vil be- eller afkræfte fremtiden for enkelte programmer, før der klokken 15 er blevet afholdt møde for medarbejderne på DR."

Sponsoreret indhold