Nyheder25. september 2018

Dybvad køber villa til 9,5 millioner kroner

Standupperen Tobias Dybvad fik et prisnedslag på en halv mio. kr., da han og kæresten Marie købte villa på Frederiksberg.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maria_stegger_schmidt_og_tobias_dybvad.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Ni og en halv million kr. er prisen for en totalrenoveret villa på den del af Frederiksberg, som grænser op til Valby.

Den 37-årige komiker Tobias Dybvad og hans fem år yngre kæreste, sygeplejersken Marie Stegger Schmidt, har netop investeret det enorme beløb i en fremtid sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tobias_dybvads_nye_hus.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Det er ikke til at se, men villaen er næsten 100 år gammel. (Foto: Peter Grosen)

Parrets 147 kvadratmeter store hjem blev bygget i 1922, men det har lige fået den helt store tur af håndværkerne, så det i dag står som nyt med sortglaserede tegl og hvide sprossevinduer.

Foruden boligen har parret en kælder på 83 kvadratmeter til rådighed.

Huset, som var udbudt til en pris på 9.995.000 kr., har Søndermark Kirkegård som genbo – mere fredeligt bliver det ikke.

Sponsoreret indhold