Nyheder21. marts 2022

Efter 11 år stopper Madeleine McCann-efterforskning

Selv om der er en hovedmistænkt i sagen om Madeleine McCanns forsvinden, er det ikke sikkert, han bliver tiltalt, før den 11 år gamle sag bliver lukket til efteråret.

På en ferie i Portugal forsvandt den 3-årige britiske pige Madeleine McCann i 2007. Siden da har ingen set eller hørt fra hende, og hendes forsvinden har været en stor sag i hele verden.

Og selv om der har været massevis af betjente på efterforskningen, der har været i 14 år nu, er hun aldrig blevet fundet.

Og mens tiden er gået, er beløbet for efterforskningen steget, og siden hendes forsvinden er der blevet brugt næsten 111 millioner kroner på at finde den lille pige.

Slut til efteråret

Men nu skal sagen lukkes, og efterforskningen stoppes, skriver The Sun.

Fire år efter hendes forsvinden, blev ”Operation Grange” startet, hvor et hold efterforskere skulle finde Madeleine McCann. Men nu er det slut, og man forventer, at efterforskningen bliver lukket i efteråret.

Selv har hendes forældre udtalt, at Madeleines forældre har sværget, at de vil fortsætte med at lede efter deres datter.

Hovedmistænkt ikke tiltalt

Der har været mange spekulationer i sagen, men den tog en drejning sidste år, da det tyske politi annoncerede, de havde en hovedmistænkt.

Den tyske Christian Brueckner blev hovedpersonen i efterforskningen, men nu er der tvivl om, hvorvidt han når at blive tiltalt for Madeleine McCanns forsvinden, selv om tysk politi har udtalt, at de havde konkrete beviser.

Lige nu sidder Christian B i fængsel, hvor han afsoner en dom for at have voldtaget en 72-årig kvinde i Portugal i 2005.

Sponsoreret indhold