Nyheder10. oktober 2023

Efter angreb: Dansk band fanget i Israel

Det danske metalband Afsky har været fanget i Israel, siden Hamas i weekenden indledte et missilangreb
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Martin Hvidt fra SDU forklarer her, hvorfor Israel og palæstinenserne er i krig igen. Video: Mathias Andersen
 Video: SE og HØR

I sidste uge gav metalbandet Afsky koncert i den israelske by Tel Aviv i forbindelse med festivalen Black Night Sorceries.

Men deres ophold i byen blev længere end forventet.

For efter Hamas angreb mod Israel over weekenden, kunne bandet ikke kommet ud af landet, da alle fly pludselig blev aflyst.

Det skriver bandet på deres Instagram-profil.

- Mens vi har været her blev der erklæret krig mellem Israel og Hamas. Vi gemte os i beskyttelsesrum, mens vi kunne høre Hamas misiler blive skudt ned af de israelske forsvarsstyrker.

Selvom bandet forsikrer, at de alle er ok, så har de seneste dage været skræmmende.

- På nogle tidspunkter føltes det som om, vi var meget langt hjemme fra. Men takket være de søde mennesker i Israel er vi blevet passet godt på, selvom de selv kæmper på nuværende tidspunkt.

Heldigvis kan bandet tirsdag oplyse, at de endelig er kommet hjem til Danmark.

Sponsoreret indhold