Nyheder23. december 2021

Efter lange køer ved testcentre: Nu kan du komme til igen

Copenhagen Medical har løst de tekniske problemer, der torsdag har skabt lange køer foran testcentrene
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De tekniske problemer, der siden torsdag middag har forhindret Copenhagen Medical i at udføre lyntest i Region hovedstaden, er blevet løst.

Fejlen blev opdaget kort før middag, og der blev herefter arbejdet på højtryk på at lokalisere og udbedre den.

For Copenhagen Medical og ikke mindst borgerne kommer fejlen på et kritisk tidspunkt, da der er stort rykind til test forud for juleaften.

- Vi forventer en meget travl dag.

- I går (onsdag, red.) foretog vi 105.000 lyntest, og vi står for at skulle skalere op til 185.000 daglige test, sagde presseansvarlig Trine Baadsgaard tidligere på dagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_213.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Der var lillejuleaften lange køer ved landets testcentre. Og de blev ikke kortere, efter tekniske problemer lagde systemerne ned hos flere af de store udbydere. Foto: Presse-fotos.dk

Også problemer her

Torsdag lidt over middag fik virksomheden Carelink, der udfører lyntest i Region Syddanmark, ligeledes problemer.

- Vi havde problemer omkring middag, hvor vi gik over til vores nødberedskab.

- Så vi kunne godt lynteste, men det kørte bare lidt langsommere. Nu kører det igen, som det skal, siger driftsdirektør Lars Bladt, Carelink.

Han tør ikke gætte på, om der kan være en sammenhæng mellem de problemer, Carelink har oplevet, og problemerne i hovedstaden.

Falck, der står for lyntest i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, havde torsdag ikke registreret tekniske problemer.

Sponsoreret indhold