Efter SE og HØRs afsløring: Christophers kæreste sendt hjem fra job
SE og HØR kan i denne uge fortælle, at Christopher har fundet kærligheden igen efter bruddet med Medina.
Han er således blevet forelsket i krøltoppen Sofie Jørgensen, som er ansat i DR og tilrettelægger på den TV-serie om popfænomenet, der havde premiere onsdag aften.
Men ifølge HER&NU (link fjernet) får forholdet nu konsekvenser for Christophers blonde flamme.
LÆS OGSÅ: Her er Christophers nye flamme
HER&NU erfarer således, at ledelsen på DR3, der står bag TV-serien 'Jeg er Christopher' har sendt Sofie Jørgensen hjem, fordi hun først fortalte om forholdet, efter SE og HØR torsdag udkom med det nye par på forsiden.
Souschef i DR Ung, Erik Struve Hansen, afviser dog over HER&NU, at hun er blevet suspenderet.
LÆS OGSÅ: Medina er knust
- Det er ikke korrekt, at Sofie er suspenderet. Sofie har noget afspadsering til gode, som hun afholder nu, siger han til HER&NU.
- Vi er blevet bekendte med, at der har været en relation, mens optagelserne fandt sted. Hvad der er sagt og gjort hvornår er et anliggende mellem Sofie og mig som chef. Jeg har taget de nødvendige forholdsregler og glæder mig til, at Sofie kommer tilbage på mandag, hvor hun kaster sig over nye opgaver her i DR Ung.
Til SE og HØR siger Erik Struve Hansen:
- Det er som udgangspunkt ikke acceptabelt. Hvis vi bliver vidende om at det forekommer, tager vi nogle forholdsregler, således at det ikke påvirker vores programmers uafhængighed.