Efter valget: Det mener de kendte
Danmark har valgt en ny blå regering, og det sætter sine spor på de sociale medier, hvor kendte danskere ikke holder tilbage med deres meninger.
Ifølge "Vild med dans"-danseren Silas Holst og en række andre kendte er der en helt særlig grund til at fredagen byder på grå skyer og regnvejr.
- Danmark har fået ny regering, og det er i mine øjne helt forkert, skriver danseren på sin profil på billeddelingsmediet Intagram og bruger hashtagget "tristgråvejrsdag".
Silas Holst er gift med skuespilleren Johannes Nymark, og parret blev fædre til datteren Maggie sidste år.
- For en homoseksuel mand, der arbejder i kulturen og har en regnbuefamilie, er det godt nok sløje tider, man går i møde, skriver den skuffede "Vild med dans"-vinder Silas Holst fredag morgen og ærgrer sig over, at Dansk Folkeparti er blevet Danmarks næststørste parti.
Også mediepersonligheden Emil Thorup gav udtryk for sin frustration over valgets udfald torsdag aften.
- Jeg går i seng nu og håber, at jeg vågner i morgen og erfarer, at det hele var en ond drøm, skriver den 31-årige Thorup, og deler et billede af sig selv og og den afgående statsminister, Helle Thornings-Schmidt på Instagram.
[node:aller-related-content]
Den 31-årige musiker Shaka Loveless er også i det triste hjørne og skriver umiddelbart efter valgafgørelsen, at der ifølge ham stadigvæk skal kæmpes.
- Slaget er tabt, men kampen fortsætter, skriver hitmageren på sin Instagram-profil sent torsdag aften.
Se Silas Holsts billede med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt her.
Du kan se Emil Thorups billede her.
Og Shaka Loveless' billede her.