Nyheder27. december 2018

Elming på banen igen: Retur til TV2

Den tidligere ”Vild med dans”-vært Claus Elming får følgeskab af sin gamle makker.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/claus_elming.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

For de fleste er Claus Elming kendt som vært på ”Vild med dans”, men i den seneste sæson blev han bænket for første gang i 11 år.

Nu er han på vej tilbage på skærmen igen i den funktion, hvor han oprindelig startede på TV2.

TV2 Sport skal nemlig sende en række amerikanske fodboldkampe fra den 28. december til den 7. januar, og her toner ”NFLming” op sammen med makkeren fra de første år, Jimmy Bøjgaard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jimmy_boejgard_og_claus_elming.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I 13 år kommenterede Claus sammen med Jimmy Bøjgaard og gjorde amerikansk fodbold til et stort hit på TV2 Zulu. Nu finder de sammen igen. (Foto: Mikael Rieck)

De to kommenterede første gang sammen i 1999, og de forblev makkere frem til december 2012. Nu finder de to herningensere sammen igen.

– Det er sjovt, at Jimmy og jeg – nu med lidt flere grå hår – kan komme tilbage i boksen og kommentere lidt mere football, fortæller 49-årige Claus Elming, der især ser frem til at genoptage gamle traditioner med den fem år yngre makker til sikker glæde for de mange seere, de havde i storhedstiden.

– Vi håber også at få nogle nye seere, der gerne vil se, hvad de der to gamle spradebasser i studiet har gang i, siger Elming.

Sponsoreret indhold