Nyheder19. november 2015

Elsker du at lave mad? Så er denne konkurrence noget for dig!

SE og HØR har fået fingre i fem eksemplarer af den nye kogebog ’God mad let at lave’ – og du kan blive den heldige vinder af et eksemplar. Se, hvordan du deltager, i denne artikel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/god_mad_front.jpg
 (Foto: Lindhardt og Ringhof)

Hvordan laver man nem og god mad fra bunden? Hvordan laver man en surdej? Hvordan fileterer man en fisk? Hvordan undgår man madspild?

Dét er nogle af de spørgsmål danskernes foretrukne grundkogebog giver svar på i den spritnye, gennemskrevne udgave af kogebogsklassikeren 'God mad let at lave'. Siden den udkom første gang i 1973, har den været danskernes køkkenbibel - en kogebog, der rent faktisk bliver brugt.

Den 760 sider lange bog er spækket med alle de uundværlige opskrifter – og nu kan du blive den heldige vinder af ét eksemplar af bogen.

SE og HØR har nemlig fået fingre i fem eksemplarer af 'God mad let at lave'. Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med mandag den 30. november.

https://imgix.seoghoer.dk/9e967a62-be92-4098-b9a4-8f5a4a9162d2.jpg
 (Foto: Lindhardt og Ringhof)

'God mad let at lave' er netop blevet en klassiker, fordi den følger med tiden. I denne udgave er der derfor også flere nye opskrifter. Blandt andet kan du finde opskrifter på salat med chevre chaud (varm gedeost) og vietnamesiske forårsruller. Der er flere opskrifter med fisk, flere bageopskrifter med surdej og mange opskrifter med marmelade og andre hjemmelavede sylterier - og denne udgave har også fokus på madspild.

Bogen indeholder en del nye fotos, formatet er større og layoutet er langt mere læsevenligt. Og det er stadig kogebogen, der holder!

'God mad let at lave' er udgivet i samarbejde med Danmarks Lærerforening, der står som garant for bogens høje kvalitet, både hvad angår opskrifterne og den pædagogiske formidling. Bogen har i mange år vist sit værd – ikke bare i ethvert privat køkken, men også i undervisningen på husholdningsskoler, seminarier m.m

Bogen er skrevet af Kirsten Høgh Fogt og Marianne Kastberg, og den udkommer 20. november på forlaget Lindhardt og Ringhof. Bogen har en vejledende pris på kr. 349,95.

Sponsoreret indhold