Nyheder4. juli 2016

Elvira er Årets Roskilde-babe 2016: - Det er sgu fedt!

Den 17-årige single-sild Elvira løb med titlen som dette års Roskilde-babe, og hun glæder sig allerede til næste års festival
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elvira_front.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Det er ikke mange dage siden, at årets Roskilde Festival løb af stablen.

Men selv om de mange festivalgæster nok stadig er noget trætte oven på strabadserne, er der også dem, der allerede nu glæder sig til næste års festival.

En af dem er 17-årige Elvira.

Københavner-silden vandt nemlig en billet til næste års festival i SE og HØRs konkurrence om at blive Årets Roskilde-babe 2016.

Med over 50 procent af stemmerne var der ingen tvivl om, hvem SE og HØRs læsere stemte på: Det var den smukke, mørkhårede Elvira fra København.

Det var en meget glad - og stadig lidt træt - Elvira, som SE og HØR for kort tid siden overraskede over telefonen.

https://imgix.seoghoer.dk/elvira.jpg

- Ej, har jeg vundet? Nej, hvor fedt. Det er sgu fedt, udbrød Elvira, der først kom hjem fra dette års festival søndag morgen omkring klokken 7. Meget træt, men også meget glad oven på en fantastisk festival.

- Det har virkelig været så godt. Har fået så meget ud af det. Jeg har hørt så meget god musik og mødt så mange sjove mennesker. Blandt andet i vores camp, fortæller Elvira.

- Vi havde dog lidt problemer i starten i vores camp. Der var nogle, der havde bygget et kæmpe anlæg og brugt 2.000 kroner på det, og så virkede det ikke. Det var så festivalens måske dyreste bord, lyder det grinende fra single-silden.

Men trods musik-problemer havde hendes camp en kæmpe fest hele ugen - og Elvira fik også tid til at høre masser af musik. Især bandsene Minds of 99 og M83 imponerede den unge kvinde.

Nu står den på afslapning sammen med efterskolevennerne det næste stykke tid. Og så kan Elvira altså godt begynde at glæde sig til næste års festival allerede.

Herunder kan du læse, hvad Elvira havde at sige, da SE og HØR fandt den smukke single-sild midt i mudderet på Roskilde Festivalen.

Navn: Elvira Hebel

Alder: 17

By: København

Status: Single

Antal gange på Roskilde Festival: Dette er min anden gang

Mit bedste råd til at holde sig ren: Giv op! Og lad være med at vaske hår eller rede det

De tre vigtigste ting med på Roskilde Festival: Øl, ur, godt selskab

Mit frækkeste øjeblik på Roskilde Festival indtil videre: Svært spørgsmål - men nok da to glimmerpiger i går slikkede på mig og bagefter overhældte mig med glimmer

Det skal jeg høre: Red Hot Chili Peppers, Bring the Horizon, Grimes

Vi ønsker dig stort tillykke med titlen - og rigtig god Roskilde Festival 2017.

Sponsoreret indhold