Nyheder10. juni 2016

EM-fodboldens 5 største skandaler

EM i fodbold har budt på mange overraskelser, men også lige så mange skandaler. Tjek dem ud her.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/drone-angreb_-_aop.jpg
 Foto: All Over Press
I dag bliver der for 15. gang afholdt EM i fodbold, hvor Europas bedste fodboldnationer denne gang tørner sammen i Frankrig om at vinde det eftertragtede trofæ.
Men ligesom vi har oplevet imponerende scoringer og sensationelle vindere gennem tiden, så har EM-historien også budt på en række af skandaler, siden den spæde begyndelse i 1960. SE og HØR giver dig de fem største EM-skandaler gennem tiden. 5. Diktator blander sig For første gang nogensinde skulle det bedste europæiske fodboldlandshold findes i 1960, men ikke alle personer var lige indstillet på, at vinderen skulle findes på fredelig vis. Spanien, der dengang blev ledet med hård hånd af diktatoren general Franco, skulle møde det daværende Sovjetunionen, men Franco var ikke ligefrem perlevenner med kommunistriget, da han havde brugt mange kræfter på at dræbe sine modstandere, der hovedsageligt blev støttet af Sovjetunionen.
Og siden Sovjet dengang var olympiske mestre i fodbold, frygtede Franco at tage ansigt til landet, hvis Spanien tabte til dem. Så Franco forbød sit lands fodboldhold at møde Sovjetunionen, og konsekvensen blev da også, at Spanien blev smidt ud af turneringen. I bagklogskabens lys var det måske en smart idé at kaste håndklædet i ringen på forhånd, for Sovjet gik da også hen og blev EM's første vinder, da de slog Jugoslavien 2-1 i finalen. 4. Krig kommer i vejen Ved næste EM i 1964 var uenigheder mellem landene igen en akilleshæl i fodboldens sportslige ånd. Albanien skulle møde Grækenland i kvalifikationen, men de to lande kunne dengang ikke blive helt enige om, hvor grænsen mellem deres lande skulle ligge.
Grækenland nægtede derfor at spille mod Albanien, og lige som ved sidste EM i 1960 blev straffen, at når man ikke vil spille, så ryger man ud. Albanien tabte faktisk til Danmark i ottendedelsfinalen, hvor de led et sviende nederlag på 4-1. 3. Hooligans på dagsordenen EM i 1980 var ikke nogen bragende succes. Udover at folk ikke rigtig gad at dukke op til kampene som tilskuere, så blev TV-seerne også væk fra skærmene.
I samme periode var hooliganisme også blevet en del af overskrifterne i fodboldverdenen. Det blev da også omdrejningspunktet i en af de første kampe ved slutrunden, hvor England skulle spille mod Belgien. Men kampen måtte udskydes, da der udbrød uroligheder mellem de rivaliserende fodbodlandes fans, og politiet så sig nødsaget til at bruge tåregas for at dæmpe gemytterne Da kampen endelig blev genoptaget, sluttede den 1-1. 2. Den vildfarne drone Danmark er som bekendt ikke med, når slutrunden i dag bliver skudt i gang i Frankrig, og udover nervepirrende kampe i Danmarks kvalifikationspulje, var der også en stor skandale, som mange nok husker som "Drone-episoden". Serbien skulle spille mod Albanien som led i kvalifikationen i efteråret 2014, men de to lande har en broget fortid sammen og er derfor ikke de bedste kammerater. Spændingerne mellem de to lande brød ud i lys luge, da der under kampen i Serbien fløj en drone ind over banen med et albansk flag.
De serbiske fans løb ind på banen og angreb de albanske spillere, som flygtede fra banen og nægtede at genoptage kampen. Serbien blev tildelt sejren med cifrene 3-0, MEN de blev samtidig fratrukket tre point på grund af deres fans opførsel. Efter en længere appelsag endte Albanien dog med at få tilkendt sejren, hvilket var sort uheld for Danmark, som i sidste ende sluttede på en tredjeplads i puljen lige efter Albanien, der dermed kvalificerede sig. Hvis nogen skulle have glemt det, så spillede Danmark play-off-kampe mod Sverige, som vores broderfolk sammenlagt vandt. 1: Danmarks held De fleste, der er gamle nok, kan huske, hvad de lavede den dag, da Danmark for første, og hidtil eneste, gang erobrede pokalen ved det europæiske mesterskab i fodbold i 1992. Men det var faktisk ikke meningen at Danmark skulle have spillet med i turneringen, for vi havde slet ikke kvalificeret os til slutrunden i Sverige det år. Danmark var endt lige bagefter det daværende Jugoslavien i kvalifikationen med et enkelt points forskel, men Jugoslavien blev ramt af borgerkrig, og det fik arrangøren UEFA til at ekskludere landet fra slutrunden. Det danske landshold var mere eller mindre gået på badeferie og blev med 11 dages varsel indkaldt til at spille med som erstatning - og resten er som bekendt en herlig rød/hvid historie.
https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_14.png
 Foto: SE og HØR

Sponsoreret indhold