Nyheder18. august 2016

EM-helt idømt fængsel

Den tidligere danske landsholdsspiller Lars Elstrup er blevet idømt 60 dages betinget fængsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lars-elstrup-em-1992.jpg
 Foto: AOP

Lars Elstrup har for altid skrevet sig ind i dansk fodboldhistorie ved at score i EM-semifinalen i 1992 – turneringen Danmark som bekendt helt sensationelt vandt. Nu har han gjort sig bemærket på en mindre heldig måde. Den 53-årige tidligere fodboldspiller blev torsdag idømt 60 dages betinget fængsel for vold og trusle efter to episoder ved byretten i Odense. Det skriver fyens.dk

14. april 2016 dyttede en bus i Odense af Elstrup, der blev så ophidset, at han stod ud af sin bil, gik hen til chaufføren, slog ham på venstre arm og truede ham med ordene:

- Så stikker jeg øjnene ud på dig.

23. april 2016 så Elstrup en parkeringsvagt ved Randers station, som tidligere havde givet ham en bøde. Den tidligere EM-helt opsøgte parkeringsvagten og ruskede ham frem og tilbage.

Efter dommen sammenlignede Lars Elstrup sig selv med Jesus:

Jeg kunne allerede under sagen mærke, at jeg ikke blev frikendt. Jeg blev slagtet. Jeg kunne mærke, hvad domsmændene ville lægge vægt på, og hvordan systemet, retssystemet arbejder i Danmark i alle slags retssager. Der tænker jeg på, at det var det samme som med Jesus, som blev forrådt af sine egne, sagde Lars Elstrup til Fyens.dk

Elstrup har nu 14 dage til at afgøre om han vil anke byrettens dom til landsretten.

Sponsoreret indhold