Nyheder10. august 2016

Emil Midé Erichsen var selv tæt på OL-drøm, men så ramte uheldet

Emil Midé Erichen, der er blevet kendt som skipperen på det gode skib Havana, var som teenager tæt på nå OL-drømmen som en af Danmarks dygtigste unge sejlere. Desværre nåede han aldrig at konkurrere til den eftertragtede sportsbegivenhed, da uheldet ramte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emil_0.jpg
 (Foto: TV 2)

Lige nu befinder Emil Midé Erichsen sig i OL sammen med farmand Mikkel Beha.

Her kommenterer de sejlglade søfolk sejlsport under OL. Men faktisk kunne 26-årige Emil selv have været med i den eftertragtede sportsbegivenhed for få år siden.

Som teenager var Emil nemlig en af Danmarks dygtigste unge sejlere, og han var også et kommende OL-medaljehåb.

Han kæmpede hårdt og intenst for at nå med til OL i London. Her ville han dyste i laserjolle, og drømmen var at få så meget erfaring under OL i London, at han ville vinde medaljer i Rio i år.

Men sådan gik det desværre ikke. For uheldet ramte en dag, hvor Emil legede med en windsurfer sammen med broren Theis i Valbyparken.

- Vi havde fået fingrene i sådan et board med fire store, terrængående hjul på, og så kunne man sætte et sejl på det, og så kunne det vippe. Så lå vi og ræsede rundt på nogle grusstier ude i Valbyparken, fortæller Emil til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Der var fart på, og det gik rigtig godt, lige indtil jeg væltede. Der er sådan nogle fodstropper på sådan et board, og da jeg stod i de dér fodstropper, væltede jeg forover, og så fik mit knæ et vrid, og det forreste korsbånd knækkede, siger Emil.

Skaden skete i 2009, så Emil var dog i begyndelsen ikke nervøs for, at skaden ville ødelægge OL-drømmen. Men desværre opstod der komplikationer under knæoperationen, og han fik en stafylokok-infektion i knæet.

Infektionen blev opdaget så sent, at bakterierne nåede at spise det nye korsbånd og mere inden i knæet.

Først et år senere fik Emil den sidste knæoperation, og under genoptræningen fortalte fysioterapeuten, at Emil nok ikke ville kunne udleve sin OL-drøm.

- På en måde var det ret fedt, at det var en professionel udefra, der kunne tage den beslutning for mig. For jeg kunne ikke tage den selv, siger Emil til BILLED-BLADET.

Tidligere på sommeren vendte Emil sammen med sin bror Theis tilbage til Danmark efter deres jordomrejse. Du kan se billeder derfra herunder:

Havana kommer hjem

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_40.png

Sponsoreret indhold