Nyheder19. februar 2018

Emmelie de Forest: Karriere frem for børn

Karrieren er lige nu i højsædet for den tidligere "Eurovision"-vinder Emmelie de Forest
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emmelie-de-forest-00.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

De seneste fem år har den tidligere vinder af det internationale Melodi Grand Prix, Emmelie de Forest, flettet fingre med Jakob Schack Glæsner.

Men lige nu er det ikke drømmen om villa, vovse og Volvo, der fylder i hendes hoved.

– Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have børn. Min mor er mor med stort M, og jeg er måske blevet lidt modsat, men det kan da godt være, når jeg bliver ældre, fortæller den 24-årige sangerinde, da SE og HØR møder hende på Grannys House på Frederiksberg og fortsætter:

- Det er svært lige nu, for der er så meget arbejde, jeg gerne vil nå. Jeg har ikke en backup-plan, så jeg føler, jeg skal nå længere med min karriere inden, fastslår Emmelie, der lige nu er aktuel med pladen "History".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/emmelie-de-forest-1.jpg
 Foto: All Over
Emmelie har aldrig set showet , hvor hun vandt hele Europas musikkonkurrence. (Foto: All Over)

Jakob og Emmelie er ikke kun kærester – de er også kolleger.

– Min kæreste er også musiker, og vi har faktisk skrevet en sang sammen til albummet her. Det er vildt dejligt, at han kan komme med input. Han er jo noget ældre end mig, så han kender branchen og kan vejlede lidt, siger sangerinden, som føler sig godt tilpas på sit ståsted i tilværelsen, siger hun og fortsætter:

– Det er dejligt at være blevet ældre. Som ung var jeg mere usikker, og alt var ret overvældende. Alt bliver bare lidt lettere med alderen, fortæller hun.

Læs mere om Emmelie de Forest og Melodi Grand Prix i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold