Nyheder11. oktober 2023

En hund efter lus: Bille og Havana finder væggelusene i din seng

Alle kneb gælder i kampen mod væggelusene, der har kronede dage i Europas storbyer for tiden
Cockerspanielen Havana er certificeret til at lede efter væggelus, der specielt gemmer sig i senge og sofaer. – Den skal kun reagerer, når den kan lugte levende væggelus, siger Havanas ejer, Ellen Landmark. 
Cockerspanielen Havana er certificeret til at lede efter væggelus, der specielt gemmer sig i senge og sofaer. – Den skal kun reagere, når den kan lugte levende væggelus, siger Havanas ejer, Ellen Landmark.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Væggelusene bider sig fast i Danmark som aldrig før

Menneskets bedste ven bliver brugt i mange job lige fra at sørge for ro og orden i gadebilledet til at hjælpe blinde mennesker gennem hverdagen.

Og søreme om ikke hundene også kan bruges til at løse det stigende problem i Europa, hvor væggelusene vælter frem i flere storbyer.

SE og HØR var tirsdag i kontakt med skadedyrsfirmaet Anticimex, der fortale, at man har oplevet en fordobling af opgaver med væggelus i år i forhold til 2022.

Og når Anticimex bliver kontaktet, kan det ske, at de møder op med Ellen Landmark. Hun ejer hundene Bille og Havana, som er specielt trænet til at kunne lugte levende væggelus.

Det fortæller hundetræneren til SE og HØR.

– Hundene kan både bruges til akutte problemer, men også mere præventive, hvis et hotel for eksempel ønsker at få et tjek, siger hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/hundenbille.jpg
Bosten terrieren, der er trænet til at finde væggelus, hedder meget passende Bille.
 Foto: Privat

Cockerspanielen og Boston terrieren inspicerer primært senge og sofaer. Finder de en genkendelig luft, reagerer de ved at sætte sig ned.

– Det smarte er, at de kan lugte lusene, selv om de er svært tilgængelige – for eksempel i revner og lignende, siger Ellen Landmark.

Hundene og hende selv er uddannet i Sverige, hvor der er større erfaring med at træne væggelushunde.

Udover at arbejde med Havana og Bille, laver Ellen Landmark også grafisk design. Men for tre år siden syntes hun, der skulle ske noget anderledes og tog uddannelsen med sine hunde.

– Man sidder meget stille med grafisk design, så det var også for at lave noget mere aktivt, siger Ellen Landmark, der også er agilitytræner for hunde.

Det er specielt på hoteller, kroer og andre overnatningssteder, hvor der er stor udskiftning af gæster, at der bliver benyttet væggelushunde.

Ifølge Anticimex har trænede væggelushunde en træfsikkerhed på hele 97 procent, når det gælder om at finde de små kryp.

Råd mod væggelus

Ifølge Miljøstyrelsen i Danmark kan det være en rigtig god ting at tjekke sit overnatningssted for væggelus eller spor efter dem, når man tjekker ind på hoteller eller vandrehjem. PÅ deres hjemmeside står der således:

”Risikoen for at få væggelus med hjem er størst, når man kommer steder, hvor der kommer og sover mange mennesker, eksempelvis hoteller, pensionater, campinghytter mv. Når man kommer til et nyt overnatningssted, bør man derfor se godt efter, om der ligger døde væggelus, tomme huder fra væggelus-nymfer eller små brunsorte pletter efter væggelus ekskrementer ved revner og sprækker i sengerammen og i og omkring sengen i det hele taget.”

Når du rejser

  1. Se efter tegn på væggelus på dit overnatningssted.
  2. Behold dit tøj i kuffert og tasker.
  3. Stil dine kufferter og tasker væk fra sengen og op fra gulvet.
  4. Har du mistanke om væggelus, så vask alt tøjet.
  5. Hvis muligt, så kom kufferter og tasker i fryseren i et døgns tid.
  6. Du bør også skifte overnatningssted, hvis du konstaterer væggelus.

Kilde: Miljøstyrelsen

Sponsoreret indhold