Læs også
Nyheder22. september 2015
Venter på far: - Endelig kommer han!
Caroline Fleming lykkelig over, at Nicklas Bendtner nåede hjem til hende og sønnen Nicholas, da hun fyldte 40
Af Piet Baunø
Caroline Flemings fest på Valdemar Slot
En glædesstrålende tv-baronesse, Caroline Fleming, fortæller tirsdag på Instagram, hvor dejligt det var, da ekskæresten Nicklas Bendtner lørdag - uden Julie Zangenberg - dukkede op på Valdemar Slot for sammen med 180 andre gæster at fejre hendes 40 års fødselsdag.
Bendtner blev gelejdet ind via køkkenindgangen, da han som den absolut sidste gæst dukkede op få timer efter at han havde været med på banen fra start for sin tyske klub Wolfsburg. Men inde på Valdemar Slot fik fik Bendtner en placering, der var en baron værdig lige ved siden af sin og Caroline Flemings fireårige søn, Nicholas.
Den lille dreng, der ikke ser sin far regelmæssigt, havde tålmodigt ventet på den røde løber foran Valdemar Slot og spejdet langt efter Nicklas Bendtner. Og endelig dukkede han op. - How cute is this.... My little #Nico and his daddy @bendtner3 #carolines40th #valdemarsslot #denmark - thank you @nicolegazaloneil for a great picture from the most memorable weekend ever, skriver Caroline Fleming på Instagram om et billede af far og søn.
Læs også
Nicklas Bendtner inde i varmen igen
Ligeledes på Instagram fortæller Caroline Fleming, at det var de kendtes foretrukne blomsterdekoratør, House of Bering, der havde pyntet op til festen på Valdemar Slot. Se stort galleri fra Caroline Flemings fødselsdagsfest på Valdemar Slot:
Caroline Flemings fest på Valdemar Slot
Nicklas Bendtner og Caroline Fleming var sammen i under et år efter sønnens fødsel, og mens Caroline Fleming er blevet boende i London, er Nicklas Bendtner røget til Tyskland, hvor han i denne sæson har haft nogle heldige indhop med afgørende scoringer, uden at han endnu er blevet fast mand i Wolfburgs startopstilling. Se Caroline Flemings begejstrede opslag her:
Et billede slået op af Caroline Fleming (official) (@carolineflemingofficial) den
22. Sep 2015 kl. 12:47 PDT