Nyheder17. juni 2024

Endnu en turist fundet død i Grækenland: Nu er tre døde – én savnes fortsat

I weekenden blev endnu en turist fundet død i Grækenland. Det er dermed den tredje turist, der de seneste uger er omkommet i ferieparadiset. Én turist savnes fortsat
Flere turister er de seneste uger forsvundet og fundet døde rundt omkring i smukke Grækenland.
Flere turister er de seneste uger forsvundet og fundet døde rundt omkring i smukke Grækenland.
 Modelfoto: Colourbox

LÆS OGSÅ: Tv-lægen Michael Mosley forsvandt og døde: Nu er dødsårsagen afsløret

For få uger siden omkom den britiske tv-læge Michael Mosley under en drømmeferie på den græske ø Symi.

Og den 57-årige tv-læge er desværre ikke alene. I weekenden blev endnu en turist således fundet død på en græsk. Dermed er hele tre turister omkommet de seneste uger rundt omkring i landet.

Det skriver det amerikanske medie ABC News.

Det var i dette område på den græske ø Symi, at man fandt den britiske tv-læge død 9. juni.
Det var i dette område på den græske ø Symi, at man fandt den britiske tv-læge død 9. juni.
 Foto: normitis Chatzigiannakis/Reuters/Ritzau Scanpix

Seneste offer er en amerikansk turist, der søndag blev fundet død på den græske ø Mathraki. Turisten, der besøgte en ven på øen, blev sidst set tirsdag på en lokal taverna i området. Da han ikke som ventet vendte hjem til vennen, blev der slået alarm.

Men liget af ham blev altså først fundet død søndag ved 13:30-tiden. Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvad manden er død af.

Lørdag blev en anden turist fundet død i Grækenland. En 74-årig mand fra Holland blev spottet af en drone på øen Samos. Han lå død blot 300 meter fra det sted, hvor han sidst blev set. Også her er det endnu uvist, hvad han er død af.

Michael Mosley er død på den græske ø Symi.
Michael Mosley er død på den græske ø Symi.
 Foto: Ken Mckay/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Sikkert er det dog, at voldsomme temperaturer den seneste tid har hærget det græske øhav – og at de høje temperaturer kan have spillet en rolle i dødsfaldene. Det mener man også er tilfældet med den britiske tv-vært Michael Mosley. Han forsvandt den 5. juni på øen Symi. Først 9. juni blev han fundet død i det klippefyldte landskab.

I skrivende stund leder de græske myndigheder fortsat efter en amerikansk turist. 59-årige Albert Calibet forsvandt tirsdag, da han vandrede på den græske ø Amorgos.

Sponsoreret indhold