Nyheder16. december 2022

Energikrisen lukker 12 Dagli'Brugser

Coop ser sig nødsaget til at dreje nøglen om i 12 af sine butikker
Coop lukker 12 Dagli'Brugser.   
Coop lukker 12 Dagli'Brugser.
 Foto: Ritzau Scanpix

12 Dagli’Brugser lukker, og 314 medarbejdere mister deres arbejde.

Det er konsekvensen af den beslutning, som Coop har taget for at spare penge.

Den eksplosive stigning i energipriserne kombineret med kundernes ændrede indkøbsvaner får skylden for de snart lukkede supermarkeder.

Coop forklarer i en pressemeddelelse, at de 12 butikker i forvejen i flere år har haft det svært med svingende omsætning og underskud uden udsigt til at, de kan vende udviklingen.

Den nuværende situation skubber dem derfor ud over kanten.

- Det er med blødende hjerte, at vi har taget denne beslutning. I alle butikkerne har medarbejderne kæmpet alt, hvad de kunne, for at få det til at hænge sammen - og alle steder spiller butikkerne en vigtig rolle i de lokale samfund.

- Men den aktuelle krise med stærkt stigende omkostninger til el og kunderne, der flytter deres indkøb over i discountbutikker, har gjort, at det er nødvendigt at træffe denne beslutning, siger kædedirektør Torben B. Andersen.

Butikkerne har sidste åbningsdag 24. februar.

De 12 butikker der lukker ligger i:

Vorrevangen (Aarhus N),

Jordrup,

Lime,

Nørhalne,

Frølunde,

Gandrup,

Tarp,

Engesvang,

Kalvehave,

Veflinge,

Borris

Vester Åby

Sponsoreret indhold