Nyheder3. november 2017

Politiet frigiver grynet video: Er dette Louises morder?

Københavns Vestegns Politi har valgt at frigive en videosekvens, hvor man kan se en person, der kan være identisk med den drabsmand, der stadig er på fri fod i Louise Borglit-sagen. Politiet håber nu, at flere personer vil stå frem med informationer i den et år gamle drabssag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morder_i_louise_sag.jpg
 Foto: Privat og Københavns Vestegns Politi

Det er et år siden, at 32-årige Louise Borglit på meningsløs og brutal vis blev stukket ihjel, da hun luftede hunden Maggie i Elverparken i Herlev.

Her et år efter er politiet stadig på bar bund, og ingen er anholdt.

Nu frigivet politiet for første gang overvågningsbilleder af den mand, som i snart et år har været efterlyst i forbindelse med drabet på Louise Borglit, der var gravid i syvende måned, da hun blev stukket ihjel.

I videoen kan man se den mand, som politiet har valgt at kalde ”Kasketmanden”, og som de har efterlyst i et år.

Du kan se videoen nederst i denne artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/louise_borglit_230516.jpg
 Foto: Københavns Vestegns Politi

Louise Borglit blev bare 32 år. Foto: Privat

Personen er formentlig identisk med den mand, som et vidne så komme fra Elverparken i umiddelbar forlængelse af gerningstidspunktet kort efter klokken 19 den 4. november 2016.

Trods adskillige efterlysninger er denne person – som kan være gerningsmanden – endnu ikke identificeret.

- Videosekvensen er af dårlig kvalitet, men vi vælger alligevel at frigive den i tilknytning til den aktuelle presseomtale af sagen i forbindelse med, at det er et år siden, Louise Borglit blev dræbt, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose, Københavns Vestegns Politi, i en pressemeddelelse.

- Vi offentliggør sekvensen, fordi vi håber, at den – sammen med den øvrige omtale – kan styrke interessen for sagen og få borgerne til at overveje meget grundigt, om de er i besiddelse af oplysninger, der kan være relevante i forhold til en pågribelse af gerningsmanden, siger han.

https://imgix.seoghoer.dk/maggie1.jpg
 (Foto: Privat)

Hunden Maggie er det eneste vidne i den brutale drabssag. Foto: Privat

Louise Borglit blev knivdræbt kort efter klokken 19, da hun var ude og lufte søsterens golden retriever i Elverparken. Hun var gravid i syvende måned med en lille søn, der også døde.

Hvis du har oplysninger i sagen, skal du kontakte politiet på telefon 114.

Du kan se videoen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold