Erik Damgaard: Forelsket i ny dame
Først kom finanskrisen - og Erik Damgaards formue sivede ud af den ellers så store pengekasse. Så blev hans dame fængslet for rufferi.
Det har været en hård tid for skandaleparret Erik og Anni, og mandag blev nedturen så total, da det kom frem, at parret skal skilles.
Men Erik har angiveligt allerede fundet sig en en ny lady, han kan hygge sig med i de ensomme aftentimer.
Læs også: Erik og Anni: Skal skilles
Ifølge HER & NU er Erik faldet pladask for en yngre spansk model, som også har været i Danmark for at besøge ham.
Ugebladet, der har talt med kilder tæt på parret, skriver, at Erik har planer om at flytte sammen med den nye flamme i Spanien, hvor han har gang i forretningsmæssige aktiviteter.
Det er ikke første gang, Erik finder en kvinde at trøste sig med, når detknager mellem ham og Anni. SE og HØR afslørede i sommeren 2009, at han kyssede med en partyglad brunette, mens Anni sad varetægtsfængslet.
Dengang varede den nye flirt ikke ved. Kort tid efter fandt han igen sammen med sin barmfagre kone.
Læs også: Erik og Anni: Så lykkelige var de
Læs i det nye nummer af SE og HØR, som udkommer i morgen, hvem der nu trøster Anni i fængslet.