Nyheder13. maj 2009

Erik og Anni: Stadig venner trods skilsmisse

Selv om det kun er i det overfladiske cyberspace, er det famøse celebritypar stadig venner på Facebook
Da alt var lutter idyl, kunne Annis og Eriks tandsæt ikke luftes nok - nu må de nøjes med at sende hinanden cyberspace-smil
Da alt var lutter idyl, kunne Annis og Eriks tandsæt ikke luftes nok - nu må de nøjes med at sende hinanden cyberspace-smil
 Foto: All Over

Det kan da godt være, at Erik Damgaard har meddelt gennem pressen, at han vil skilles fra sin rufferisigtede Anni Fønsby. Men derfor er der jo ikke grund til at træde på sin snart eksfrue. Hun har det vel hårdt nok bag tremmerne i Odense.

Da Erik Damgaard blev løsladt efter sin varetægtsfængsling, slettede han straks sin Facebook-profil. Men nu har han åbnet den igen.

Da Erik slap ud i friheden, efter også at være blevet afhørt i rufferisagen, var der stadig masser af feriebilleder på hans Facebook-profil af ham og Anni Fønsby.

Derfor lukkede han den med det samme, da han kom ud - og den nyåbnede profil er støvsuget for fortidens minder - der er nemlig ingen billeder af den storbarmede Anni, som Erik indtil for nylig kunne kalde sin kone, skriver Billed Bladet.

I stedet vælger Erik Damgaard at have billeder af sig selv og sine børn fra sit første ægteskab. Anni er dog ikke helt ude af billedet - hun er stadig at finde i hans venneliste. Dog ikke under navnet Anni Fønsby - men derimod Anni Katrine Brinch.

Sponsoreret indhold