Nyheder17. maj 2016

Eva Harlou: Fint at Aura dater min eksmand

Ingen knubbede ord efter kendis-stoleleg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eva-harlou-thomas-troelsen.jpg
 Foto: Claus Poulsen)

Efter brud mellem grevinde Alexandra og Martin Jørgensen, Eva Harlou og hendes musikermand Thomas Troelsen og sidst men ikke mindst sangerinden Aura Dione og Skype-milliardæren Janus Friis har der været gang i den helt store stoleleg i kendisland, og mens grevinde Alexandra og Janus Friis ikke er et nyt par har de fire andre krydsbefrugtet hinanden, så nye kendis-konstellationer er opstået.

Den tidligere X Factor-værtinde Eva Harlou bekræftede tirsdag aften ved Elle Style Awards, at hun er kærester med Alexandras eksmand, Martin Jørgensen. Parret har ellers det seneste halve år koketteret med, at de blot 'nyder hinandens selskab'.

Også Martin Jørgensen bekræftede tirsdag, at de to udgør et par, efter at pressen i flere måneder har kædet de to sammen som mere end bare venner.

Og Eva Harlous eks, Thomas troelsen, som hun har to børn med, er også kommet videre i kærlighedslivet.

Han dater nu Janus Friis' eks, Aura Dione, og hvis sangerinden og den succesfulde musikproducer kan få det til at svinge ud over det rent kærlighedsmæssige, kan det være, at de sammen kan lave et hit eller to til Aura, så hun kan lave nogle hurtige penge og betale Janus Friis det større millionbeløb, han har afkrævet hende efter deres brud.

Aura og Troelsen er et helt nyt par, mens Eva Harlou og Martin Jørgensen har hængt ud sammen længe.

Og Eva Harlou har da heller ingen problemer med, at hendes eksmand har en ny kvinde i sit liv.

Det sagde hun til SE og HØR, da vi fangede hende ved Elle Style Awards.

- Jeg kender Aura, og jeg har det helt fint med, at min eksmand dater hende. Jeg ønsker, at alle får det godt, siger Eva Harlou til SE og HØR.

Hverken hun eller Martin Jørgensen ønskede tirsdag at fortælle, hvor længe de to reelt har været kærester, men de takkede begge pænt, da SE og HØR lykønskede dem med parforholdet.

Sponsoreret indhold