Falktoft forlovet
Sidste sommer fik danskerne for første gang radio- og TV-værten Peter Falktofts nye kæreste at se, og det skulle vise sig at være den eneste ene, for nu er parret nemlig forlovede.
SE og HØR har længe haft på fornemmelsen, at det forelskede par havde taget skridtet videre, men i går kom det officielt fra den kommende fru Falktofts hånd.
- Åh jeg elsker dig ubetinget, for evigt og altid. Min elskede forlovede skat, skrev Anna Frank Møller Hvidkjær på sin Instastory til et billede af 33-årige Peter Falktoft, der tidligere har dannet par med radiokollegaen Sara Frost.
Peter Falktoft og Sara Frost er gået fra hinanden
Selvom der er kommet trolovning på kærligheden, deler "Her Går Det Godt"-værten og hans kommende viv endnu ikke adresse ifølge de offentlige registrer.
Den bedårende brunette har nemlig stadig adresse i Valby, mens Snebolden selv har adresse på Frederiksberg.
Mon ikke hun officielt flytter til Frederiksberg med ham og hunden Rihanna, når de skal til at være mand og kone?
Stort tillykke med kærligheden skal det lyde til det lykkelige par fra SE og HØR!