Nyheder3. oktober 2024
Familien bekræfter: Kjeld Holm er død
Den tidligere biskop Kjeld Holm, der var biskop i Aarhus stift i mere end 20 år, er død
Af Ritzau

Kjeld Holm blev 79 år.
Foto: Ritzau ScanpixDen tidligere og mangeårige biskop i Aarhus Kjeld Holm er død 2. oktober.
Det oplyser familien i en mail til Ritzau.
Kjeld Holm blev 79 år. Han blev valgt som biskop i Aarhus i 1994 og sad i embedet frem til 2015.
Inden da var han sognepræst ved Ellevang Kirke uden for Aarhus.
I en årrække var Kjeld Holm formand for Den Danske Præsteforening, som er præsternes fagforening.
Han var desuden forfatter til flere bøger om etik, samtid, filosofi, pædagogik og teologi.