Nyheder24. februar 2015

Fans vilde teori: Dette handler ’Titanic’ i virkeligheden om

Jack Dawson var slet ikke ”fri og fattig”, men i stedet….
Af af

Sådan ser Titanic-stjernerne ud i dag



Det er snart 20 år siden, at én af verdens største film-succeser havde premiere, og den dag i dag kan fans stadig ikke få nok af 'Titanic'.

Men handler filmen i virkeligheden om noget helt andet den ulykkelige overklassepige Rose og den frie og fattige Jack - og ikke mindst skibet, der 'ikke' kunne synke?

Ja, hvis du spørger en fan ved navn Matt, der første gang fremlagde en vild teori for et par år siden - og nu bliver teorien endnu engang delt flittigt på de sociale medier.

Ifølge Matt var Jack hverken fri eller fattig - han var i stedet en tidsrejsende, og hans eneste formål med at rejse tilbage i tiden og hoppe om bord på det synkende skib var at redde Rose fra at begå selvmord.

LÆS OGSÅ: Sådan ser Titanic-stjernerne ud i dag

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9b9d035100924bc29de1e854f8630fb1.jpg



Her er Matts vilde teori (Foto: Tumblr)


- Det lyder måske latterligt, men tænk over det i et øjeblik. Hvis Rose havde hoppet, så ville skibet stoppe for at lede efter hende. Den midlertidige forsinkelse ville have betydet, at vejret ville være blevet lidt varmere, og at 'Titanic' dermed ikke havde ramt isbjerget, skriver Matt i sin teori.

Matt mener tilmed at have fundet talrige beviser for sin teori i filmen, der havde premiere i 1997.

Her er de beviser, der - ifølge Matt - beviser, at Jack i virkeligheden er en tidsrejsende, hvis eneste formål er at redde Rose fra at begå selvmord.

- Jack nævner på et tidspunkt, at han elsker at fiske ved Lake Wissota - men den menneskeskabte sø blev ikke lavet før i 1917 og altså først fem år efter, at 'Titanic' sank.

- Hans frisure er slet ikke tidssvarende.

- Hans rygsæk er en model fra 1939.

- Jack siger til Rose, at han vil tage hende med til rutsjebanen ved Santa Monica Pier, men den blev først bygget i 1916.

LÆS OGSÅ: Kan du kende dem? Sådan ser 'Buffy'-stjernerne ud i dag

Ifølge Matt må det derfor være et bevis på, at Jack var en helt, der rejste tilbage i tiden for at redde Rose og dermed ændre historien for altid.

Matts vilde teori har dog fået flere til at konkludere, at 'Titanic' ikke er andet end en film og en kærlighedshistorie. Og om ikke andet så én god én af slagsen: 'Titanic' blev den helt store vinder med 11 Oscar-statuetter ved det efterfølgende Oscar-show i 1998.

Inden manuskriptet kom helt på plads, blev der luftet flere prominente skuespil-navne til at spille de forskellige roller. Blandt andre skulle Tom Cruise have været i spil til rollen som den fattige Jack Dawson, der forelsker sig hovedkulds i overklassepigen Rose DeWitt Bukater.

Og faktisk blev filmen - med en pris på 200 millioner dollars - én af de dyreste nogensinde, og det kostede mere at fremstille filmen, end det gjorde at bygge det oprindelige skib i begyndelsen af 1900-tallet!

Du kan se, hvordan skuespillerne i filmen ser ud her mange år efter, at filmen havde premiere:

Sponsoreret indhold