Fetterlein: Mistænkt for at tage kokain
Æblet falder som bekendt sjældent langt fra stammen og det gælder i høj grad for brødrene Fetterlein.
Gennem den seneste tid er Frederik Fetterleins skeletter væltet ud af skabt på stribe, og nu tyder noget på, at storebrors opførsel smitter af på lillebror Christian, som for nylig har scoret "Paradise Hotel"-værten Rikke Gøransson.
Læs også: Frederik Fetterlein: I ny skandale
Da parret var i byen lørdag nat, endte den tidligere tennisspillers lillebror nemlig i kløerne på et par betjente - mistænkt for at tage kokain.
Rikke Gøransson og Christian Fetterlein festede løs på natklubben Karel Van Mander i København, men pludselig begyndte "Paradise Hotel"-værtens bedre halvdel at opføre sig højest besynderligt.
Læs også: Rikke Gøransson: Amok i Alanya
- Han sad og smed rundt med sine sjusser, og pludselig forsvandt han og en ven ud på toilettet sammen, fortæller et øjenvidne, hvis navn er redaktionen bekendt til SE og HØR.
Herefter blev natklubbens medarbejdere ifølge vidnet så mistænksomme, at de tilkaldte Københavns Politi, som tilbageholdt Christian Fetterlein.
Læs også: Rikke Gøransson: Se mine nye bryster
- Ja, det er rigtigt nok, at politiet kom, men de fandt intet på mig, og jeg kunne gå igen lidt efter, siger Christian Fetterlein.
- Og I havde slet ikke taget kokain?
- Nej, den slags gør jeg ikke mere. Det er jeg stoppet med. Men alle har vel prøvet det på et eller andet tidspunkt.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rikke Gøransson.