Nyheder24. september 2018

Fie Laursen: - Uffe var ved at blive glemt, indtil Holly kom frem

Fie Laursen opfatter Uffe Holms fireårige datter som sin største konkurrent
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uffe-holm-fie-laursen-24092.jpg
 Foto: TV3

Bloggeren og SoMe-stjernen Fie Laursen, der natten til søndag blev kørt væk i ambulance, efter at hun fik et ildebefindende til efterfesten efter uddelingen af 'Guldtuben 2018', er med i denne uges udgave af 'Til middag hos' på TV3.

Programmerne er optaget, før Fie fik nye bryster og før hendes dramatiske brud med Frederik Valeur men efter sidste års uddeling af 'Guldtuben'.

Vært i aften er komikeren Uffe Holm, og de to andre gæster ud over Fie, er operasangeren og skuespilleren, Joachim Knop og dj'en Nicoline Toft.

Og med Uffe Holm og Fie Laursen i samme lokale går der ikke længe, inden talen falder på sociale medier - i særdeleshed ikke efter at Fie Laursen og Uffe Holm begge var nomineret i kategorien 'Årets bedste på Instagram' ved 'Guldtuben 2017'.

Uffe Holm løb med sejren efter at han med stor succes havde postet en række søde videoer med sin meget søde, charmerende lille datter, Holly - videoer der hver især kunne opnå flere hundrede tusinde visninger.

Men før snakken begynder at løbe om sociale medier, så lad os lige få styr på Joachim Knops forhold til sociale medier, for det er hurtigt overstået.

- Jeg kender intet til Instagram, og jeg kender intet til Uffes datter, siger Joachim Knop ærligt.

- Joachim han fatter ikke, hvad fuck vi snakker om, tilføjer Uffe Holm.
- Jeg er helt blank, bekræfter Knop.
https://imgix.seoghoer.dk/joachim-knop-fie-laursen-24.jpg

Joachim Knop har ikke meget begreb om, hvad der rører sig i Fie Laursens verden. (Foto: TV3)

- Jeg lægger nogle videoer op med min datter. Det gør man jo som forælder. Jeg kigger på alle mine venners fucking børn, så skal de fandeme også se på mine børn. Så fordi, jeg er en offentlig person, så eksploderer det bare. Sådan en video får 400.000 visninger. Det er jo rigtig meget, siger Uffe Holm. Det imponerer Fie Laursen. - Det er jo for sindsygt, det har jeg aldrig fået på Instagram, siger Fie. - Hvis 400.000 synes, at det er vidunderligt, og det gør dem glade, så... Jeg kommer ikke til at se det, supplerer Joachim Knop. Uffe Holm - sådan begyndte det:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Uffe Holm: - Hvis Holly ikke vil være med mere, så stopper vi

- Vi bliver bare ved med at lægge de der videoer op, for det er skide sjovt, og Holly ER sjov. Så ringer alle mulige journalister og siger, 'du smadrer din datters ungdom, og hun får ikke nogen identitet, og bla, bla, bla', siger Uffe Holm.
- Forstår hun (Holly, red.) egentlig, hvad der foregår?, spørger Nicoline. - Hun er skide ligeglad, hun er lige blevet fire år. Men jeg ved jo godt, hvad der er godt for min datter, og hvis hun ikke vil, så stopper vi. Om fem år er der ikke en kæft, der bekymrer sig om, hvorvidt man lægger sine børn ud på sociale medier - det er kun fordi, det er så nyt, siger Uffe Holm. Uffe Holm - hvis Holly siger 'nej', lægger vi ikke noget op:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Fie er dog ikke helt sikker på, at Uffe Holm kan holde op med at lægge videoer med Holly på Instagram. - Jeg tænker, at det måske godt kan være svært for Uffe at stoppe med at poste Holly på Instagram, fordi hun trækker rigtig meget opmærksomhed, og han var lidt ved at blive glemt, indtil hun kom frem, og nu er han så selv blevet rigtig relevant igen, siger Fie i en kommentar, der er optaget i forbindelse med programmet men ikke sagt direkte til Uffe Holm.
https://imgix.seoghoer.dk/hele-holdet-24092018.jpg

Hele holdet samlet hjemme hos Uffe Holm. (Foto: TV3)

Da gæsterne er på rundtur i Uffes hus i Holte styrer Fie Laursen direkte hen mod en vindueskarm, hvor noget glimtende har fanget hendes interesse. - Jeg ser Guldtuben-awarden, og så tænker jeg bare - 'den stjal Uffe fra mig'. Men det er ok, for Holly er virkelig cute. Vi stod og ventede på' at de udråbte vinderen, og så sagde de "Uffe Holm". Joachim: - Det er noget, de unge vil ha', jeg ved ikke, hvad Guldtuben er. Jeg var s'gu ikke nomineret i 2017. Det kan være fordi, jeg meget sjældent er på Instagram, Jeg er onkel morfar, joker Joachim Knop. Fie ser et foto af Holly i vindueskarmen og udbryder: - Årh, lille Holly. Jeg tror, Holly er min største konkurrent - jeg har aldrig tabt awards. Jeg har kun tabt awards til Holly, og jeg taber sikkert også den næste- det er kun Holly, der står i vejen. Hun er den eneste, jeg gider tabe til, hun er så nuttet, siger Fie Laursen, der ikke var nomineret i nogen kategorier, da Guldtuben-priserne blev uddelt i lørdags. Se klippet hvor Fie får øje på Guldtuben-prisen i Uffes vindueskarm:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Se hele 'Til middag hos' på TV3 i aften kloken 19.

Sponsoreret indhold