Fisketorvet med vild forvandling: Åbner nyt madunivers

LÆS OGSÅ: Medie: Putin-modstander Navalnyj er død i fængsel
Hvis man har en lidt af en foodie gemt i sig, så kan danskere landet over snart besøge Shoppingcenteret Fisketorvet, hvor adskillige nye spisesteder snart åbner op.
Namaste, Crispy Greens, Joe & The Juice, Aquavit og Nordic Hotdog.
Det er bare nogle af de restauranter, som du fra foråret kommer til at kunne besøge på Fisketorvet, når deres nye storsatsning Kajen lukker dørene op. Ifølge shoppingcenteret er det ikke helt almindelig centermad, som der kommer til at blive solgt.
– Vi er blandt andet gået efter koncepter, som man ikke typisk vil se i centre, fordi vi gerne vil være det her københavnske og urbane sted, som spænder over den brede palette, fortæller Helle Korndal, som er chef for Fisketorvet, i en pressemeddelelse.

Centeret har siden 2018 arbejdet på planerne, der nu snart kan føres helt ud i livet. Målet med de mange nye restauranter har blandt andet være at blive et socialt samlingssted – og der bliver rigeligt plads på de omkring 6.500 kvadratmeter, som Kajen spænder over.
Planen er, at der skal åbnes 39 nye spisesteder, men nu offentliggør Fisketorvet de første 28 restauranter (se hele listen i bunde, red.). Centeret mangler blot at lukke seks aftaler, før alle lokaler er optaget på Kajen.
Fisketorvet har blandt andet fået grundlæggeren af Cofoco, Torben Klitko, til at åbne fem nye restaurantkoncepter på stedet.
– Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at vi blandt andet har indgået en aftale med Torben Klitbo, som åbner ikke mindre end fem koncepter i samarbejde med sine partnere. Så der vil komme en Killer Kebab, en fransk bistro og Crispy Green, som er et sundere koncept, fortæller Helle Korndal.
Spisestedet Aquavit åbner blandt andet, som vil være et helt nyt koncept skabt til Kajen. Det vil være en dansk restaurant, hvor man kan købe klassiske retter som smørrebrød og wienerschnitzel, som kan blive flankeret af en øl og en lille snaps – hvis ganen føler for det.
Kajen forventes at åbne i foråret 2024 – den endelige dato er endnu ikke på plads.
Disse steder åbner på Fisketorvet
Baobao
Rajissimo
Zócalo
Killer Kebab
Joe & The Juice
Namaste
Indian Royal
Bake my day
Urban Sushi
Rossopomodoro
Wok
French Market
Crispy Greens
Gkean
Cyprus
Miss Mums
Sunset Boulevard
Oha
Manila
Viet
Aquavit
Nordic Hotdog
The Everest
Warung
Buns and patties
Abu Kebab
Københavner Grillen
Kung Fu