Nyheder14. december 2022

Flere anmeldelser om voldtægt i 2021

Politiet har modtaget 1000 flere i 2021 end i 2020, lyder det
Det skete i 2021 en stigning i antallet af anmeldte seksualforbrydelser sammenlignet med året før.
Det skete i 2021 en stigning i antallet af anmeldte seksualforbrydelser sammenlignet med året før.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der blev i 2021 anmeldt færre overtræder af straffeloven til politiet end året før.

Men mens anmeldelserne generelt dalede, steg antallet af anmeldelser for seksualforbrydelser.

Det fremgår af en netop offentliggjort opgørelse fra Danmarks Statistik.

- I 2021 modtog politiet 2150 anmeldelser om voldtægt, hvilket er 1000 flere end i 2020.

- Dette skal blandt andet ses i lyset af, at den nye samtykkelov trådte i kraft i 2021, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik Isabell Hartvig Larsen.

Antallet af anmeldelser for overtrædelse af straffeloven faldt fra 325.500 i 2020 til 289.500 i 2021. Det svarer til 11 procent.

Faldet findes især inden for såkaldte ejendomsforbrydelser, der blandt andet omfatter dokumentfalsk og røveri, hvor de største procentvise fald i anmeldelser med henholdsvis 26 procent og 21 procent kunne ses.

Sponsoreret indhold