Nyheder7. juli 2023

Fly styrtet ned få meter fra Midtjyske Motorvej

Fredag aften er Midt- og Vestjyllands Politi og brandvæsenet til stede ved Arnborg, hvor et propelfly er styrtet ned nær Herningmotorvejen
Et fly er styrtet ned nær Herningmotorvejen fredag aften.
 Foto: Presse-fotos.dk

Et mindre fly er styrtet ned nær Herningmotorvejen.

Det skriver TV Midtvest.

Der skulle være tale om en pilot som er styrtet ned med et mindre propelfly tæt på Svæveflyvecenter Arnborg.

- Det er et fly, man bruger til at trække svæveflyene op med. I forbindelse med landingen går noget galt. Men flyet er næsten i kontakt med jorden, da det sker, og piloten har selv talt med 112, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen, til TV Midtvest.

Piloten er ikke kommet alvorligt til skade, men skal stadig på skadestuen efter styrtet.

Angiveligt skulle propelflyet være fløjet ind i et læhegn tæt på motorvejen.

På billederne i galleriet nederst i artiklen kan man dog se, at selve motorvejen ikke ser ud til at være påvirket af flystyrtet - afkørslen ser dog ud til for en stund at have været lukket.

Flystyrt ved Midtjyske Motorvej

Brandvæsenet skulle være kørt fra stedet igen. Derfor undersøger Havarikommissionen og en patrulje nu flystyrtet.

Sponsoreret indhold