Nyheder14. oktober 2015

Landsholdsstjerne: Fodbold reddede mig fra ballade

Riza Durmisi, der har gjort kometkarriere i både Brøndby og på det danske fodboldlandshold, fortæller åbenhjertet om, at fodbolden sikrede ham en fremtid langt væk fra problemer i barndommens ghetto-område

Den danske fodboldspiller Riza Durmisi stormer fremad herhjemme for både sit klubhold Brøndby og senest på det danske A-landshold. Men i hans unge år var tiden præget af livet i et ghetto-område i Ishøj, der ikke umiddelbart stillede en lovende fodboldkarriere i udsigt.

Forud for kampen mellem Danmark og Frankrig i søndags talte Riza Durmisi med DBU om de trange barnekår som barn med albanske rødder og en farfar, der i sin tid var flygtet fra Makedonien til Danmark.

- Jeg kommer selv fra et lille ghetto-område i Ishøj. Fodbolden har gjort, at jeg holder mig fra ballade og den slags ting. Det er fedt, at man kan lave noget end at hænge ud og lave ballade, siger Durmisi til DBU.

Landsholdsspilleren er også bevidst om, at det er en stor opgave at opføre sig som en god rollemodel for de unge mennesker, der også håber på at gøre karriere i fodboldverden.

- Nu er jeg også ved at være et forbillede for de unge. Alt, hvad jeg gør, bliver set og hørt. Så jeg skal være professionel og være det bedste forbillede for de unge, forklarer Riza Durmisi.

Danmark med Riza Durmisi i spillertruppen tabte som bekendt kampen 2-1 mod EM-værterne Frankrig. Landsholdet kan stadig komme videre til EM til næste sommer ved at sammenlagt at vinde deres play-off-kampe i midten af næste måned.

Se interviewet med landsholdsspilleren i toppen af artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold