Fodbold-VM: Hun har noget særligt
Fodbold-VM nærmer sig med hastige skridt, og den slags kræver stor forberedelse.
Mens de fleste mænd har været ud og investere deres sidste finanskriseramte sparepenge i fladskærme, så skal kvinderne naturligvis sørge for, at familiens fodboldglade er rigtigt ekviperet.
Hertil er der masser af hjælp at hente i Danmarks største familieblad, Familie Journalen.
Læs også: Varm mode: Sms uden uden frostskader
Chefredaktør Anette Kokholm ved, at fodboldfeberen kommer til at ramme Danmark, så derfor har hun sammen med sin redaktion haft gang i kreativiteten.
Hun foreslår, at du sætter dig ned og syr din egen klaphat. Det vil glæde dem, der skal bænkes foran fladskærmen.
- Selv er jeg ikke den store fodboldfan, og de gange, jeg har set fodbold, begrænser sig til mine sønners kampe, da de var mindre, siger Anette Kokholm.
- Men jeg laver meget gerne popkorn og serverer kolde øl, mens husets (mandlige) medlemmer sidder og råber til skærmen.
Så hvis du stormer ned i kiosken og køber ugebladet, får du opskriften på klaphatten med i købet.
Du kan også følge linket til Familie Journalens klaphat-opskrift her.