Nyheder27. juni 2023

Første gang nogensinde: Puma født i dansk zoo

For første gang nogensinde er en puma blevet født i en dansk zoo
Den lille unge har endnu ikke fået et navn.
Den lille unge har endnu ikke fået et navn.
 Foto: Julie Spuhr

Natten til 29. maj skete der noget helt særligt et par kilometer uden for den lille by Eskildstrup på Falster.

For her kom en lille puma-killing nemlig til verden som den første af sin slags i Danmark nogensinde.

Det fortæller Krokodille Zoo, hvor den lille puma er kommet til verden, i en pressemeddelelse.

Det er den zoologiske haves egen puma, Nala, der har født den lille unge. For at beskytte både mor og unge har Krokodille Zoo valgt at holde fødslen hemmelig.

– Vi er pavestolte over at have modtaget den første puma-unge i Danmark her i Krokodille Zoo, fortæller René Hedegaard, direktør for Fonden Krokodille Zoo.

Den lille pumaunge kom til verden natten til 29. maj.
Den lille pumaunge kom til verden natten til 29. maj.
 Foto: Julie Spuhr

– Det er en betydningsfuld begivenhed for os og for vores gæster, da det giver dem en sjælden mulighed for at lære og interagere med et af verdens smukkeste rovdyr, fortsætter direktøren.

Hvorfor er pumaen så unik?

Pumaer er et helt fantastisk dyr. De er det fjerde største kattedyr og det kattedyr, der spinder højst. De er det mest udbredte kattedyr, som findes i størstedelen af Sydamerika, Vestlige Amerika og Canada.

Pumaen står desværre over for nogle alvorlige udfordringer, herunder tab af levesteder og konflikt mellem mennesker og dyreliv. Denne konflikt skyldes, at pumaen tager kvæg, hvilket fører til økonomisk tab for landmænd. Som en konsekvens heraf, udføres ulovlig jagt på pumaer.

Pumaen spiller en kæmpe rolle i naturen som et toprovdyr. Deres bevarelse er afgørende, da de regulerer byttedyrs bestanden og dermed skaber en sund balance i fødekæden og vedligeholder biodiversiteten.

Pumaens vigtighed i naturen kan derfor ikke understreges nok. Vi fejrer vores nye beboer i håb om en bæredygtig konfliktløsning mellem mennesker og pumaer, som sikre en harmonisk sameksistens i fremtiden.

Kilde: Krokodille Zoo

Krokodille Zoo har alle eksisterende krokodillearter på planeten og Europas største af slagsen også. I alt er der 150 individuelle arter på i Krokodille Zoo.

Udover krokodiller og pumaer har den zoologiske have også træleoparder, krybdyr og skildpadder.

Hvem kan dog stå for de øjne!?
Hvem kan dog stå for de øjne!?
 Foto: Julie Spuhr

Sponsoreret indhold