NyhederI går

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz er blevet politianmeldt

Politianmeldelsen kommer fra den grønlandske politiker Kuno Fencker
The Greenlandic politician Aaja Chemnitz Larsen from Inuit Ataqatigiit after the meeting in the Foreign Policy Committee at Christiansborg in Copenhagen, Thursday, January 16, 2025. (Photo: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Aaja Chemnitz er blevet anmeldt til politiet.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det grøndlanske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet Inuit Ataqatigiit er blevet politianmeldt af en anden grønlandsk politiker fra partiet Siumut, Kuno Fencker.

Politianmeldelsen går på, at Fencker mener, at Chemnitz har æreskrænket ham.

Det skriver DR.

Politianmeldelsen sker i kølvandet på Fenckers kontroversielle besøg i USA, hvor han mødtes med flere politikere, herunder det republikanske kongresmedlem Andy Ogles, som står bag initiativet om et amerikansk køb af Grønland.

Dette besøg, har Aaja Chemnitz nemlig kaldet for "landsskadelig virksomhed" i et interview med TV 2.

Og det er altså denne udtalelse, som Kuno Fencker mener, er æreskrænkende.

Ifølge DR havde Kuno Fencker bedt Aaja Chemnitz om at tage sine udtalelser tilbage, hvorfor konsekvensen ellers ville falde. Dette valgte Chmenitz ikke at gøre.

Giver sig ikke for trusler

Aaja Chemnitz har efter politianmeldelsen delt et opslag på Facebook, hvor hun reagerer på sagens udkom.

"I går modtog jeg en trussel om at blive anmeldt for at have udtalt mig kritisk om en anden politikers rejse til USA, med mindre jeg gik med til et krav om at gå og undskylde offentligt indenfor en tidsfrist. Jeg kan forstå, at jeg ikke er alene," skriver hun og fortsætter:

"Jeg giver mig ikke for pression og trusler. Den nuværende situation taget i betragtning, så mener jeg, at det er vigtigt, at det bliver Naalakkersuisut, som bliver stemmen, som taler på vegne af os med Trump-lejren og folk, der har givet udtryk for at købe Grønland, herunder Andy Ogles, som har fremsat lovforslag om at USA skal købe Grønland," skriver hun videre.

Afslutningsvist forklarer hun i opslaget, at det er "vigtigt at respektere", at det er et grønlandsk flertal, som skal bestemme landets fremtid - og at flertallets holdning er, at landet ikke er til salg.

SE og HØR haft været i kontakt med Aaja Chemnitz, som oplyser, at hun ikke har yderlidere kommentarer og blot henviser til sit opslag på Facebook.

Sponsoreret indhold