Troede Kim Wall var i live: Forældrene fik den frygtelige besked på TV
I en ny bog beskriver Kim Walls forældre ifølge B.T., hvordan de fandt ud af, at deres elskede datter formentlig var blevet myrdet.
I ”Bogen om Kim Wall - Når ordene slipper op” fortæller forældrene, hvordan de den 11. august 2017 klokken 05.31 modtog et opkald, der for altid ændrede deres liv.
Kim Walls kæreste om Peter Madsen: Jeg ønsker, han aldrig havde eksisteret
I røret var Kim Walls kæreste Ole, og han var bekymret. Han kunne ikke få fat på Kim Wall, som dagen forinden var taget på en reportagebåd med ubådsbyggeren Peter Madsen.
Sidste livstegn fra Kim Wall var en SMS til kæresten, hvori hun skrev, ”Nu dykker vi”.
Nu var kæresten bekymret, og det samme var Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall.
Forældrene skyndte sig at tage til Refshaleøen, hvor Kim Wall sidst var blevet set. Der var dog ingen spor af deres 30-årige datter.
Artiklen fortsætter under billedet...
Peter Madsen blev idømt livsvarigt fængsel for parteringsdrabet på Kim Wall. Foto: Aller Media
Efter Oles opkald skyldte forældrene sig at tage til Refshaleøen, hvor Kim Wall sidst var blevet set.
- Så kommer telefonopkaldet pludselig. Ubåden er blevet set, og alle om bord er i god behold! Vi fælder glædestårer, og jeg mærker en enorm lettelse. Vi omfavner hinanden, oplysningen bliver også bekræftet fra officiel side. Nogle timers drama er overstået, og jeg ser på uret. Vi kan stadig nå til Berlin i god tid, men først vil vi se Kim og give hende et ordentligt kram, skriver forældrene i bogen.
Kim Walls forældre: Hun skal leve videre
Ubådssagen: Derfor var Kim Walls familie ikke i retten
Men deres glæde var kortvarig. Det viste sig nemlig hurtigt, at det kun var Peter Madsen, der var blevet fundet i live, efter at hans ubåd Nautilus var gået til bunds. Kim Wall var stadig væk.
Hele tiden stillede de sig selv spørgsmålet: ”Hvor er Kim?”.
Ingrid og Joachim kørte først til Kastrup og sidenhen til Dragør for selv at undersøge sagen til bunds. De var stadig overbeviste om, at deres datter var i live. De skulle bare finde ud af, hvor hun var.
I bogen beskriver de også, hvordan de kort efter stødte ind i Peter Madsen, der som bekendt senere blev sigtet og tiltalt for drabet på Kim Wall.
De husker blot, hvordan han stak tommelfingeren op og signalerede, at han var ”okay” – og at han virkede en smule bedrøvet over, at hans ubåd var gået til bunds.
Da Kim Walls forældre og bror befandt sig på politistationen samme dag, gik den grufulde sandhed op for dem. Men det var ikke politiet, der fortalte dem om det. Forældrene og Kim Walls bror Tom fandt ud af, at deres datter formentlig var blevet myrdet, da de tændte for TV’et, der var i politistuen, hvor de opholdt sig.
Kim Walls sidste SMS til kæresten: "Jeg er stadig i live forresten"
Nu fortæller Peter Madsen om parteringen af Kim Wall
På skærmen kørte nyhederne om ”ubådsdramaet”, og i bunden af skærmen rullede en breaking-bjælke, hvorpå der stod:
'Peter Madsen er anholdt for mord på den svenske journalist'.
Dét gik det op for familien, at de formentlig ikke ville få deres datter og søster tilbage i live.
”Bogen om Kim Wall - Når ordene slipper op” udkom 12. november.