Nyheder28. maj 2018

Forbrændt Oftebro deler foto fra hospitalet: Tak for støtten

Skuespiller Jakob Oftebro blev forrige lørdag alvorlig forbrændt under indspilningerne til TV-serien ”Hamilton” i Sverige. Nu takker han for støtten og deler et billede fra hospitalet, hvor han har været indlagt for sine brandskader i ansigtet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-77092.jpg
 Foto: Aller Media

Den prisvindende skuespiller Jakob Oftebro sender nu en kæmpe tak for al den støtte og kærlighed, som han har modtaget, efter at han forrige lørdag blev alvorligt forbrændt under TV-indspilninger i Sverige.

På sin Instagram-profil har den 32-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra ”Skammerens Datter” og ”1864”, delt et billede fra hospitalet, hvor han har været indlagt for at blive behandlet for sine skader.

Til billedet skriver han:

- Tusind tusind tusind tak for al støtte og kærlighed, jeg har fået fra familie, læger, fans, kolleger og venner. Det er uvurderligt. Jeg heler fint, og forhåbentlig bliver jeg helt god igen. Jeg har trods alt været heldig, det kunne være gået meget værre. Håber branchen og alle kan lære af dette. Vi er sårbare og må passe på hinanden. Alle sammen. Hyg jer og pas på hinanden (for min skyld), skriver skuespilleren på sin Instagram-profil.

Det strømmer allerede ind med hilsner fra hans mange venner, der ønsker ham fortsat god bedring.

Efter ulykken blev skuespilleren hastet på hospitalet. På billedet fra Jakob Oftebros Instagram-profil kan man se, at han blev indlagt som ”Ukendt mand”. Om det skyldes, at han er kendt i den brede befolkning, vides ikke.

Den 32-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra ”Skammerens Datter” og ”1864”, var i gang med indspilningerne til TV-serien ”Hamilton”, da en molotovcocktail eksploderede og gav ham brandskader i ansigtet.

Han blev efterfølgende hastet på hospitalet i kritisk tilstand. Og ifølge skuespillerens manager er det altså Jakob Oftebros ansigt, der er blevet forbrændt af molotovcocktailen.

Svensk politi bekræftede efterfølgende ulykken over for Verdens Gang.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/af091214-027.jpg
 Foto: All Over

Jakob Oftebro blev alvorligt forbrændt i ansigtet forrige lørdag. Foto: All Over Press

– Opkaldet til alarmcentralen kom lørdag klokken 16.27. Ambulancen var fremme et minut senere. Klokken 16.28 blev personen kørt på hospitalet med brandskader, udtalte pressetalsmand ved Stockholms Politi, Kjell Lindgren, i sidste uge til Verdens Gang.

Jakob Oftebro er nu udskrevet fra hospitalet, men det er stadig uvist, hvordan skaderne vil påvirke hans fremtid.

– Vi ved endnu ikke, hvordan skaderne påvirker Jakob på længere sigt, men hans tilstand er alvorlig. Det er vigtigt for os at påpege, at Jakob selv ikke har nogen skyld i ulykken, siger skuespillerens manager, Anne Lindberg, til Verdens Gang.

Det var under indspilningen af en scene med kampe mellem politi og demonstranter, at det gik galt lørdag den 19. maj. I scenen indgik en molotovcocktail, og da den eksploderede, ramte noget af den Jakob Oftebro og gav ham alvorlige forbrændinger.

Flere af hans skuespilkollegaer har efterfølgende sendt varme tanker i retning mod Jakob Oftebro.

På Instagram har blandt andre Pilou Asbæk sendt en hilsen til sin ven og kollega i kølvandet på den alvorlige forbrændingsulykke. Han har på sin Instagram-profil delt et billede, der viser ham sammen med Jakob Oftebro. Til billedet skriver han blandt andet:

- Jakob har arbejdet meget, alt for meget efter min smag. For han rejser rundt og rundt og jeg ser ham ALT FOR LIDT. Og nu er der sket noget med Jakob, med min ven... noget som jeg simpelthen ikke kan forstå kan ske. Jeg sender dig min kærlighed, min støtte og mine tanker. Du er ikke alene. Vi står sammen, skriver han og tilføjer:

- Vi må huske at passe på hinanden. Vi har et ansvar for hinanden. Vores arbejdsmiljø er hårdt, er udsat, og ikke altid så sikkert, som man måtte/kunne ønske. Jeg skal på ingen måder gøre mig klog på, hvad der er sket, eller hvordan... det eneste jeg ved er, at min ven er ramt på krop og sjæl. Og det gør mig så pisse hamrende ked af det...God bedring @oftebrojakob love you bro!!

Sponsoreret indhold