Nyheder31. maj 2023

Forbrugerrådet Tænk fraråder al handel med Lauritz.com

Auktionshuset har ad flere omgange forsømt betaling til deres kunder, som har handlet igennem dem
Det bliver nu frarådet at handle hos Lauritz.com.
Det bliver nu frarådet at handle hos Lauritz.com.
 Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix

Efter en række møgsager hos Lauritz.com fraråder Forbrugerrådet Tænk nu al handel hos auktionshuset.

Det skriver TV 2.

Det er forbrugerrådets direktør, Mads Reinholdt, der kommer med meldingen.

Gennem den seneste tid har Lauritz.com overskredet fristen for at udbetale kunder deres penge, for de varer de har fået solgt gennem auktionshuset.

Det skyldes, at Lauritz.com har været i økonomiske problemer, hvor man har kæmpet med en stor gæld. Derfor har auktionshuset ad flere omgange forlænget fristen for, hvor lang tid kunder kunne forvente at få deres penge udbetalt.

Nu er den frist helt fjernet, skriver B.T.

- Der har gennem en længere periode været store problemer hos Lauritz.com. Fristen for udbetaling af penge er blevet skubbet og skubbet og nu fjernet. Derfor er vi nu så langt ude i forholdet mellem forbruger og virksomhed, at vi fraråder salg af varer. For vi er nået så langt ud, at vi ikke ved om folk overhovedet får deres penge tilbage, udtaler Mads Reinholdt til mediet.

Sponsoreret indhold