Kage-dronning i chok: Forvekslet med tyv

Vinderen af ”Den store bagedyst” 2013, Annemette Voss, deler en historie på sin blog om en nylig hændelse, hvor en butik, hun handlede i, troede, hun var tyv.
- Jeg siger jer – jeg var i chok!!!! CHOK!!!!!!!!!!!!!!!!!! – jeg blev simpelthen hevet til side af ordensmagten, da gutten troede, at jeg var butikstyv, indleder Annemette Voss sit indlæg (link fjernet).
Baggrunden for den kedelige oplevelse var, at Voss var i gang med at handle, men da hun skulle, betale blev hun hevet til side og om i baglokalet i forretningen, mistænkt for at have været butikstyv.
Den ansatte - der fremviste noget, der lignede et politiskilt – gennemrodede den bageglade Annemette Voss’ taske, men uden at finde tyvekoster fra butikken. Episoden har dog stadig sat sit tydelige spor hos hende.
[node:aller-related-content]
- Jeg synes, det var noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har oplevet. Måske det havde været bedre, hvis han havde gennemrodet min taske mens alle kunne se på, så det var ham – og ikke mig – der blev til grin. Ej, hvor er det en nederen følelse at gå med, skriver Annemette Voss i sit indlæg (link fjernet).
Og Voss afrunder sit indlæg med en klar melding til den unavngivne butik:
- Jeg handler aldrig der igen…
Du kan læse hele hendes oplevelser HER (link fjernet).
