Nyheder4. oktober 2018

Fra go’ morgen til go’ hund: Oles vovede valg

Den 62-årige journalist fik vendt op og ned på sit arbejdsliv, så Ole Stephensen valgte en helt anden vej.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ole_stephensen_0.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Tre ringbind er det tydelige bevis på, at Ole Stephensen ikke er en hr. Hvem Som Helst. Mapperne, som den 62-årige journalist passer godt på, er nemlig spækket med avisudklip fra 80’erne og 90’erne, der alle handler om ham selv.

De omfangsrige scrapbøger er ikke samlet af den tidligere TV-vært selv. De blev overdraget til ham fra en fan i fødselsdagsgave for 20 år siden. I dag har den gave vist sig at være guld værd.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_stephensen_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Ringbindene med avisudklip, som en kvinde gav Ole, har været en stor hjælp, da erindringsbogen ”Rub og stub – over stok og sten” blev skrevet. (Foto: Peter Grosen)

– Den har været en kæmpe hjælp for mig, for man går jo ikke og husker alting, og jeg har altså ikke selv lavet scrapbøger, fortæller Ole Stephensen, der har slået op i ringbindene den seneste tid, hvor han har arbejdet med at skrive en bog om sit liv, ”Rub og stub – over stok og sten”.

Erindringerne, der netop er udkommet, markerer seerfavorittens 40-års jubilæum som journalist. Men udgivelsen falder også sammen med, at det er ti år siden, at TV-kæmpen lavede sin sidste ”Go’morgen Danmark” på TV2.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_stephensen_8.jpg

Ole Stephensens bog udkom den 4. oktober.

Startede forfra

Fyringen fra morgenprogrammet afsluttede Stephensens mere end 25 år på nogle af dansk TV’s mest sete programmer, som også inkluderede ”Eleva2ren” på samme kanal.

Det skabte et tomrum i den ellers så populære værts liv.

– Det var meget ubehageligt. Men udgangspunktet var også, at jeg havde haft vinden i ryggen hele mit liv indtil da. Så jeg tænkte ”hold da kæft”. Jeg følte mig ikke gammel som 53-årig, men jeg var åbenbart for gammel. Så jeg blev nødt til at tænke forfra, og det gik der et par år med, forklarer Ole Stephensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_stephensen_6.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

– Som man kan læse i bogen, har jeg haft et langt og lystbetonet arbejdsliv. Jeg er ikke typen, der går på pension, tror jeg, hvis ellers helbredet tillader det, siger politikeren. (Foto: Peter Grosen)

Heldigvis fandt den garvede TV-vært ud af, at der var spændende udfordringer andre steder end på skærmen – og i helt andre boldgader.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_stephensen_4.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

I 80’erne lavede han Danmarks fjerdemest populære biograffilm nogensinde, ”Op på fars hat”, sammen med Jarl Friis-Mikkelsen. Dengang havde Ole Stephensen ikke forudset, at han en dag ville bestyre en hundeudstyrsbutik. (Foto: Peter Grosen)

Hustruen Julie, som har dannet par med Stephensen siden starten af 80’erne, drev en hundeudstyrsforretning med en veninde. Men makkeren forlod foretagendet, og så sprang Ole til undsætning. I dag ekspederer han alle de kunder, der besøger butikken for at forsøde tilværelsen for deres firbenede venner.

– Det er skidesjovt, for jeg møder folk på en anden måde herinde. Jeg brugte tid på at sætte mig ind i sagerne, og nu har jeg stået her i seks år, så jeg kan godt kloge mig, når kunderne stiller spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_stephensen_7_0.jpg
 (Foto: Jacob Ljørring)

Det har været perfekt for Ole at kunne arbejde i konen Julies hundeudstyrsforretning. (Foto: Jacob Ljørring)

Ole Stephensen vil i Folketinget

Det helt store karrieremæssige spring skete dog, da Naser Khader inviterede til frokost på Christiansborg.

Politikeren fik Ole til at indse, at det var på tide at melde sig ind hos De Konservative og stille op til valg, hvis han ikke skulle ende som en sur gammel mand, der vrissede ad samfundet.

Det valg var dog ikke uden konsekvenser.

– Enhver, der arbejder i medierne, ved, at der er store omkostninger ved at melde sig ind i politik. Også økonomisk. Jeg mistede en del opgaver ved den lejlighed. Jeg vidste, at det ville ske, og jeg har ikke fortrudt det et sekund, forklarer den konservative folketingskandidat.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_stephensen_5.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Når folketingsvalget kommer, er kandidaten klar. Særligt trafikpolitik står Stephensens hjerte nær – og det usmarte Rejsekort kan få ham op i det røde felt. (Foto: Peter Grosen)

Heldigvis begyndte den nye karriere med succes, da han på trods af en placering nederst på partilisten sidste år blev valgt ind i Gentofte byråd. Og når næste folketingsvalg rammer inden for det næste år, går kampen ind for en fast plads på Christiansborg, så der kan skrives et nyt kapitel i bogen om et snørklet arbejdsliv med seriøs journalistik, gakkede film og nu politik.

– Hold kæft, jeg har haft det sjovt, konkluderer den 62-årige.

Sponsoreret indhold