Frederik Fetterlein: Kæreste med reality-godte
Der har været rigeligt med piger i storcharmøren Fredrick Fetterleins liv, men nu er han faldet mere eller mindre til ro.
Torsdag aften tog han således sin kæreste gennem et lille år med til fest hos Viaplay på toppen af Illum i København.
Fetterlein: Kunne ikke stave til Saseline
Den 42-årige livsnyders udkårne hedder Sofie Pamer, er 27 og læser til klinikassistent på Panuminstitutet, hvor hun skal lave svendeprøve til april.
- Så nu kan jeg endelig få lavet mine tænder! Men ja, vi er et par, og det har vi snart været længe, siger Fredrick Fetterlein om sin kæreste, der dog også har en mere kulørt forhistorie.
Hun var nemlig med i "Paradise Hotel" i 2006 og i "Robinson Ekspeditionen" i 2007.
På spørgsmålet om han endelig er faldet til ro, svarer Frederick Fetterlein:
- Det tror jeg da. Det har været rart at styre uden om katastroferne og dramaet, og det er også derfor, vi har holdt det hemmeligt.
Fetterlein har knaldet høj og lav
Selv om Sofie stadig har sin egen lejlighed i København, bor hun reelt sammen med Fredrick Fetterlein i en lejlighed på Islands Brygge, og det betyder også, at forholdet ikke har været hemmeligt for vennekredsen.
- Vores venner ved, at vi er sammen. Alle omkring os ved det. Vi har bare holdt det skjult for pressen, siger Sofie Pamer, der desuden også har mødt begge Fetterleins sønner, Sean og Tobias, og er med til at passe Sean, når det er Fetterleins tur til at have ham.
Fetterlein: 15.000 for en nat
- Den store ser vi mest i ferier, for han bor jo i Monaco med sin mor, men Sean deler vi cirka halvt-halvt med Saseline, fortæller Sofie.
Da seoghoer.dk spørger ind til Fetterleins forhold til "Paradise Hotel"-deltageren Pernille Nygaard, afviser han, at de har været sammen.
- Nej, slet ikke. Vi var bare venner, siger han.
Fetterlein på fræk date
Fetterlein og hans nye scoring, da de var til Viaplay-fest forleden. (Foto: Thomas Laursen)
Sophie med lidt mindre tøj på, da hun deltog i "Robinson Ekspeditionen". (Foto: Claus Poulsen)