Frederik: Tilbage til Sydney
Sidst Frederik var til et stort sportsarrangement i Australien, fandt han sig en kone blandt de lokale. Nu ni år efter OL i Sydney er han igen gæst down under. Men sikkert ikke med den bagtanke, at han skal på pigejagt igen.
Derimod skal han faktisk deltage i verdens største multi-sports arrangement, Sydney 2009 World Masters Games.
Det bekræfter premierminister Nathan Rees.
- Kronprins Frederiks deltagelse blåstempler Sydney som en international destination, der er værd at rejse efter. Og det blåstempler hele World Masters Game, siger Rees.
Frederik deltager i åbningsceremonien 11. oktober og benytter så også lige lejligheden til at putte lidt flere i det han kalder sit "ambassadør"-job, når han sammen med sejlervennen Chris Meeham stiller op i The Tasar Sailing-konkurrencen fra 13. til 16. oktober.