Fuhlendorff indlagt med mystisk sygdom
Komikeren Christian Fuhlendorff er blevet indlagt i isolation, efter han har været på en længere ferie.
Det afslører han selv på Facebook.
- Jeg har været på ferie i en måned med familien. Da jeg kom hjem gik jeg til min læge og han sagde ordene "Christian, du skal indlægges i isolation", skriver komikeren i sit Facebook-opslag.
Artiklen fortsætter under galleriet
Christian Fuhlendorff
Billedet, som han har lagt op, er taget på et hospital, og man ser Christian i fuld patientbeklædning.
Samtidig understreger komikeren, at han ikke er døende. Men hvad han fejler, ved han dog ikke selv.
En af hans fans skriver nemlig til ham, at det er lidt teenagepigeagtigt, at han ikke skriver, hvad han fejler, og til det svarer Fuhlendorff:
- Tak. Jeg ved ikke hvad jeg fejler. Det er noget med min hud.
Gå i seng med Christian Fuhlendorff
Du kan se Christian Fuhlendorffs opslag herunder