Nyheder6. marts 2018

Voldsom video: Fuld Oliver Bjerrehuus får tæsk

Stangstiv Oliver Bjerrehuus kommer galt af sted på Christiania i ny musikvideo
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oliver-bjerrehuus-06032018.jpg
 Foto: Jonathan Ranson Music/YouTube

Fotomodellen Oliver Bjerrehuus ser skrækkelig ud på billedet oven for med en åben, dyb, blødende flænge nær det venstre øje.

Den voldsomme skade er resultatet af et møde med en pusher på Christiania.

Oliver vælter fuld rundt i 'Staden', og er lidt for langfingret, da han kommer tæt på en hashbod.

Og afregningen er kontant.

Med et velrettet knytnæveslag sender pusheren modellen i jorden, og hans ellers smukke ansigt er en blodig masse, som modelbureauerne vil løbe langt uden om, med mindre han skal castes til en dansk version af den legendariske film 'Fight Club' med Edward Norton og Brad Pitt.

Oliver Bjerrehuus ender den fatale druktur med at falde i søvn på en bænk på Christiania efter at være blevet smidt ud af værtshuset Woodstock.

Oliver Bjerrehuus: - Sådan skal man ikke opføre sig på Christiania

Heldigvis er der dog tale om teatersminke, og Oliver kommer ikke til at miste modelkontrakter og kan stadig sørge økonomisk for sine fire børn.

For Oliver Bjerrehuus' kamp-drukk og pusher-bankene er en del af en ny musikvideo fra kunstneren Jonathan Ranson. Videoen er den visuelle del af hans nye singleudspil 'Sleepwalkers og Honeymoonstalkers.

Du kan se hele videoen herunder:

Jonathan Ranson bor selv på Christiania og Oliver Bjerrehuus kender Jonathan fra netop Christiania, hvor Oliver også selv ynder at komme, og han var ikke i tvivl om, at han ville medvirke i videoen, da han blev spurgt.

- Jeg takkede straks ja. Udover at jeg er vild med Jonathans nummer, synes jeg, at det var et interessant projekt, at skyde en video på Christiania, hvor det ellers er strengt forbudt at filme. Der tog vildt lang tid at lave videoen, da mange af christianitterne blandede sig. Nogle blev sure og råbte af os og andre synes bare lige, at de ville give os gode råd, siger Oliver Bjerrehuus. Oliver Bjerrehus understreger, at hans brandert var rent skuespil og fortæller, at hvis man rent faktisk opfører sig på den måde på Christiania, ville man blive smidt ud med det samme. Den smukke model har oplevet at blive overfaldet i det virkelige liv tilbage i 1999 i Milano. Det var faktisk så voldsomt, at Oliver kunne have mistet livet. Han havde været i byen i Milano og havde forladt natklubben 'Old Fashion Café'. Men han havde glemt sin jakke og gik tilbage for at hente den, men blev overfaldet inde på klubben af flere muskelmænd, hvoraf den ene nikkede ham en så voldsom skalle, at hans næseben kun var millimeter fra at blive banket op i hjernen, samtidig med at hans fortænder blev banket op i ganen. Oven i det hele fik han en voldsom hjernerystelse, skrev Ekstra Bladet i 2015 om det rystende overfald. Har du fået interesse for Jonathan Ransons musik, så spiller han live på Operaen på Christiania den 15. marts.

Sponsoreret indhold