Nyheder3. oktober 2017

Nikolaj Coster-Waldau: "Game of Thrones"-stunt er "virkelig dumt"

Nikolaj Coster-Waldau er ikke begejstret ved tanken om at skulle indspille flere afslutninger af "Game of Thrones"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9036271at.jpg
 Foto: HBO

For nylig kom det frem, at HBO, der står bag hitserien "Game of Thrones", planlægger at indspille flere afslutninger af serien. Det gør man for at undgå, at plottet lækker og dermed ødelægger spændingen for de millioner af fans, der troligt følger med i dramaet i Westeros.

Men en af hovedpersonerne i serien, danske Nikolaj Coster-Waldau, synes, at det er en ualmindeligt dårlig idé.

- Det virker virkelig dumt, hvis du spørger mig. Jeg mener, hvis det er sandt, så tror jeg ikke, men jeg ved det ikke, måske, udtaler Coster-Waldau, der spiller Jaime Lannister i serien, til magasinet Marie Claire.

Det er programchefen på HBO, Casey Bloys, der har udtalt sig om planerne om at indspille flere afslutninger på "Game of Thrones".

- Det bliver man nødt til i så lang en serie, lydet det fra Bloys.

- For når du optager noget, så ved folk, hvad der sker. Så de vil indspille flere forskellige versioner, så der ikke er et rigtigt, definitivt svar, før vi når til enden, fastslår programchefen.

Det er ikke første gang, at serie-bagmænd beslutter sig for at indspille flere afslutninger. Seneste skete det i zombie-serien "Walking Dead". Men Coster-Waldau mener altså ikke, at det er en gennemtænkt plan.

- Altså, jeg har ikke læst manuskriptet, så medmindre de vil vise adskillige slutninger, som kan været et twist, så har de ikke tænkt sig at spilde penge, vurderer den danske skuespiller.

- De ved, hvor dyrt det er at optage. De vil ikke spilde 100.000 dollars om dagen for at filme noget, de ikke har tænkt sig at bruge. Det kommer ikke til at ske, konkluderer Coster-Waldau .

Det er tidligere kommet frem, at HBO kommer til at bruge 15 mio. dollars - hvilket svarer til 95 mio. danske kroner - per afsnit i den ottende og sidste sæson af "Game of Thrones". Det er også tidligere blevet afsløret, at Nikolaj Coster-Waldau tjener 3 mio. kr. per afsnit "Game of Thrones".

I galleriet kan du se, hvordan "Game of Thrones"-stjernerne ser ud i virkeligheden.

Sådan ser "Game of Thrones"-stjernerne ud i virkeligheden

Sponsoreret indhold